APSK05010U Klinisk psykologi - Seminarhold incl. forelæsningsrække

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class including lecture series

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 – studieordningen
Kursusindhold

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling, udredning, intervention samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser, herunder sundheds - og kulturpsykologiske problemstillinger.

Formålet med undervisningen i Klinisk psykologi er at give en videregående indføring i teori, forskning og praksisformer af relevans for det klinisk psykologiske forsknings- og praksisfelt. Der lægges særlig vægt på udredning af og intervention i forhold til psykiske lidelser, spændende fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi.

Fagelementernes centrale temaer er psykologiske teorier om udvikling af psykopatologi, klinisk udredning af psykopatologiske tilstande ved brug af kliniske interview og test, interventionsmetoder til forebyggelse og behandling af psykisk lidelse samt evalueringsmetoder til vurdering af resultaterne af klinisk psykologiske interventioner. Undervisningen er baseret på empiriske forskningsresultater, såvel inden for psykopatologi som vedrørende intervention, som grundlag for klinisk praksis.

Modulet vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning illustreret med casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold efteråret 2014:

 

Seminarhold 1 v/ Sarah Daniel & Susanne Harder: Tilknytning og psykiske lidelser hos voksne: udvikling og behandling

Undervisningen beskæftiger sig med tilknytningens betydning for udvikling og behandling af psykiske lidelser hos voksne med hovedvægt på psykose, depression og spiseforstyrrelser og er opdelt i to moduler a 5 undervisningsgange. Første modul har fokus på tilknytningens betydning for normal og risikoudvikling i barndommen. Her behandles spørgsmål som: Hvordan etableres tilknytningen i første leveår?  Hvilke tilknytningsmønstre ses i den tidlige barndom og hvilken betydning spiller tilknytningstype for normal og risikoudvikling?  I behandlingen af disse spørgsmål vil der især blive lagt vægt på udvikling af evnen til at regulere affekter og evnen til mentalisering/metakognition.  Til slut i dette modul vil vi se på teorier og viden om tilknytningens betydning for udvikling af depression og psykose. Andet modul har fokus på tilknytningsmønstres betydning for terapeutisk behandling af voksne klienter. Her behandles spørgsmål som: Hvilke tilknytningsmønstre ses hos voksne og hvordan vurderer man dem? Hvordan påvirker tilknytningsmønstre terapeutisk proces og udbytte? Er den terapeutiske relation en tilknytningsrelation? Lægger tilknytningsteori og -forskning op til særlige tilpasninger af terapeutiske fremgangsmåder?

Seminarhold 2 v/ Barbara Hoff Esbjørn & Monika Walczak: Clinical Child Psychology
The seminar aims at advancing students’ knowledge and skills with regards to assessment and diagnosis of common childhood psychological disorders. The course will provide extensive overview of psychopathology in children as well as existing evidence-based interventions. The course will cover recent theories on development, maintenance, and treatment of anxiety disorders, depression, ADHD, and Autistic Spectrum Disorders. The seminar will combine interactive lectures, group work, case studies , exercises and discussions.

We will focus in-depth on attachment, emotion regulation, and parenting styles in relation to anxiety disorders. Case studies with cognitive behavioral therapy  and metacognitive therapy, used to treat anxiety disorders will be explored. We will also discuss factors that could predict non-response to CBT therapy, and suggestions for possible developments of treatments.

Students are expected to take responsibility for their learning by coming prepared and actively participating in class discussions, group work, and brief presentations. Preparation is especially important, as class meetings are lengthy and limited in number.

Seminarhold 3 v/ Katrine Zeuthen. Børns udvikling; Seksualitet, overgreb og traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi gennem teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores afsæt vil være i psykoanalytisk teorier om udvikling og traumer suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejdet som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse.

Det projektive psykologiske forebyggelsesredskab ”Spillerum” vil blive præsenteret som et konkret redskab, der forsøger at facilitere det udviklingspotentiale, der ligger i relationen mellem barn og voksen.

Vi forventer jeres aktive deltagelse i undervisningen i form af forberedelse, gruppearbejde, oplæg og deltagelse i fælles diskussioner.

Seminarhold 4 v/Stig Poulsen, Susanne Lunn, Jan Nielsen og Marianne Thomsen.Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål:

  • Effekten af forskellige former for      psykoterapi
  • Hvilke særlige karakteristika ved      terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Kan man identificere fælles terapeutiske      principper for specifikke psykologiske lidelser?
  • Tilpasning af terapien til den enkelte      klients problemstilling, personlighed og præferencer,
  • Hvordan monitoreres terapien med henblik      på en løbende tilpasning til klientens behov?

Undervisningsformen vil omfatte teoretiske oplæg, videopræsentationer og casebaserede gruppediskussioner. 

Seminarhold 5 v/ Seminarhold i klinisk psykologi ved Christopher Trier Lind og Katrine Røhder. Tilknytningsteoretiske perspektiver på psykiske vanskeligheder hos børn sammenholdt med klinisk praksis.

- Det tidlige samspil, udviklingsveje og interventionsmuligheder.

Vi vil på dette seminarhold beskæftige os med det tidlige samspils betydning for børns udvikling af psykiske vanskeligheder. Vi vil se på dannelsen af tilknytningssystemet og på faktorer, der påvirker tilknytningens udvikling – både prenatalt og postnatalt - hos spædbarnet, moderen og faderen, ligesom vi vil inddrage sociale og kulturelle faktorers betydning for det tidlige samspil.

Dernæst vil vi belyse, hvordan tilknytningsteori kan bidrage til forståelsen af udviklingen af psykiske vanskeligheder hos børn, samt hvilken betydning dette får for valg af udrednings- og interventionsmetoder. Vi vil perspektiver til nogle af de hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser i barndommen - autisme, opmærksomhedsvanskeligheder og angst – og forholde os kritisk til de traditionelle diagnosesystemer.

Til slut i dette forløb vil vi med afsæt i undervisernes erfaringer fra praksis inddrage de studerende i at diskutere implikationer af tilknytningsteoretiske perspektiver for praksisfeltet – herunder hvordan opbygning af tidlige forebyggende indsatser for børn og deres familier kunne se ud.

Vi er begge ph.d. studerende og autoriserede kliniske psykologer med erfaring indenfor børne- og voksenpsykiatri samt PPR. Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem teoretiske diskussioner og praktiske eksempler fra klinisk praksis (cases, videoer, assessment- og interventionsmetoder), der vil sætte den studerende i stand til at forholde sig kritisk og aktivt til de teoretiske og metodiske valg, man træffer i praktisk klinisk arbejde med børn og deres familier.

Målbeskrivelser

Ved afslutning af modulet skal den studerende kunne beskrive, diskutere og anvende centrale begreber og metoder analytisk med henblik på at kunne forstå og anvende principperne bag udvikling, implementering og evaluering af psykologiske processer og interventioner inden for det kliniske område.

Mål for læringsudbytte ved seminarhold inkl. forelæsningsrække (fagelement 322)

Ved afslutning af fagelementet kan den studerende samlet set redegøre for klinisk psykologisk forskningsbaseret teori og metode, anvende denne i analysen af klinisk psykologiske problemstillinger og forholde sig kritisk refleksivt og diskuterende til analyse og interventionsforslag.

Den studerende kan ved afslutningen af forelæsningsrækken:

  • Redegøre for centrale elementer ved kliniske teorier, begreber, og interventionsformer under inddragelse af empirisk viden
  • Beskrive ligheder og forskelle mellem kliniske teorier, begreber og interventionsformer under inddragelse af empirisk viden

 

Den studerende kan ved afslutning af seminarholdet:

  • Udvælge og redegøre sammenhængende for centrale klinisk psykologiske begreber, teorier og empiri, der er relevante for at belyse en given problemstilling indenfor seminarholdets emneområde.
  • Redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri.
  • Analysere den givne problemstilling ud fra de udvalgte teorier, forskningsresultater og metodiske tilgange.
  • Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform
  • Analysere og forholde sig kritisk refleksivt i forhold til at begrunde styrker og svagheder ved kliniske processer og interventioner.

 

Ingen særlige
Undervisningen består af forelæsninger (eksemplarisk udsnit af fagområdets teorier, metoder og interventionsformer inden for klinisk psykologiske temaer), seminarhold (dybtgående fokus på et centralt felt) og praksishold (analyser af cases/klientforløb på relevant teoretisk, empirisk og metodisk grundlag).

- Forelæsningerne sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan.
- Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder inden for feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.
Seminarhold kan tages som valgfag hvis lynprøven på programmet er bestået.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 20
  • Seminarhold
  • 30
  • I alt
  • 50
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3 personer. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af en anden studerende i samme gruppe.
OMFANG: Den mundtlige del varer 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.

SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling af den valgte problemstilling, efterfulgt af en af eksaminator ledet diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Vurderingen vægter den skriftlige del med ca. 1/3 og den mundtlige med ca. 2/3.
Krav til indstilling til eksamen
For at kunne gå til synopsiseksamen skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve.

Lynprøve:
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået.
OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side.
HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler, såsom overheads, tabeller m.v. til prøven.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
December, januar/maj, juni
Reeksamen
Februar/August
Kriterier for bedømmelse