TEMP001112 Consumed Identities. The Eucharist and the Negotiation of National Identity in the Danish Church

Consumed identities er en del af et større internationalt forskningsprojekt: Reclaiming Democracy. Ritual as Cultural Ressource, som har base på Universitetet i Oslo, og som er finansieret af Det Norske Forskningsråd

I løbet af 80'erne begyndte danskerne spontant at deltage i nadveren, når de gik til gudstjeneste. Som reaktion på denne udvikling, blev nadveren i forbindelse med revisionen af gudstjenesteordningen i 1992 en fast del af højmessens liturgiske ordo. Dermed fik gudstjenesten to foci: prædikenen og nadveren. Uundgåeligt har denne opprioritering af nadverens rolle i gudstjenesten resulteret i en øget liturgisk bevidsthed omkring forvaltningen af ritualet. To forskellige tendenser præger billedet. Vi ser en pointering af traditionen, hvor oblaten med billedet af den korsfæstede Kristus er uomgængelig, mens der andre steder foregår en række eksperimenter inden for (og til tider ud over) ordningens rammer. Der bruges ikke bare rigtigt brød – det skal også være friskbagt, have skorpe og (gerne) af økologisk og lokalproduceret mel. På den ene side fastholdes begivenhedens korsteologiske karakter, på den anden side konkretiseres ritualets karakter af måltidsfælleskab, og skaberværkets elementer kommer på bordet. Der synes at være kønsspecifikke præferencer blandt præsterne. Men hvad sker der med teologien, når oblaten udskiftes med brød? Hvad sker der med den fænomenologiske oplevelse af ritualet? Samtidig er det en erfaring blandt både præster og gudstjenestedeltagere, at nadveren splitter mere, end den forener. Efter prædikenen kommer de faste kirkegængere frem fra de bagerste rækker og passerer dåbsselskabet på deres vej mod alteret. Dertil kommer, at dåbsselskabets vennekreds i stigende omfang har deltagere med forskellige religioner. I hvilket omfang spiller sådanne erfaringer ind i den aktuelle forvaltning af nadveren? Mens moderne ritualteori kan hjælpe os med til at belyse problemstillingerne, er et feltarbejde nødvendigt for at forstå tendenserne og deres årsager.

Vi - dvs. prof. MSO i praktisk teologi Marlene Ringgaard Lorensen (mrl@teol.ku.dk) og prof. MSO i nytestamentlig eksegese Gitte Buch-Hansen (gbh@teol.ku.dk) – starter i efterårssemesteret 2013 en projektgruppe op, hvor vi inviterer studerende, som ønsker at skrive speciale inden for feltet, med. Gennem efteråret 2013 og foråret 2014 mødes gruppen hver anden torsdag kl. 15-17 (start 26. september), hvor vi sætter os ind i (i.) etnografisk teori og feltarbejdet som metode; (ii.) ritualteori og teorier om performativitet; (iii.); teologiske og sociologiske tilgange til nadveren; (iv.) samt udvikler et forskningsdesign gennem pilotprojekter. Feltarbejdet planlægges til at finde sted i efteråret 2014. Foråret 2015 er afsat til skrivearbejde, både for forskerne og for de specialestuderende. Vi forestiller os, at specialerne vil fokusere på delaspekter af projektet: fx inklusion/eksklusion i folkekirkens nadverpraksis; kønsspecifik ritualisering; nadverpraksis i natkirken.

Formelt udgør arbejdet i læsegruppen og feltarbejdet et specialiseringskursus (15 ECTS) og skal munde ud i en opgave, hvor tesen for specialet præsenteres og motiveres, og metoden beskrives og diskuteres.

NB: Der vil således komme en ECTS-givende opfølgning i forårssemesteret 2014. 

Optagelse i gruppen vil finde sted efter en motiveret ansøgning (max en A4 side) til gbh@teol.ku.dk senest den 18. september 2013.