LNAB10018U Tema: Planter og teknologi i landskabsarkitektur

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Thematic Course: Plants and Technology in Landscape Architecture

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur
Kursusindhold
Planter og teknologi fokuserer på funktionelle, biologiske og teknologiske aspekter inden for landskabsarkitektur, samtidig med at de kunstneriske og æstetiske aspekter indgår for at bevare faglig fokus, helhed og motivation.

Emnerne er: Terræn, befæstelser, terrænmure, trapper, anvendelse af planter og vegetationstyper, afledning af vand, drift og pleje

I kurset behandles basale materialer som indgår i landskabsarkitektprojekter grundigt: træer, buske, urter, græs, jord, vækstmedier, vand, natursten, beton, asfalt, grus og træ. Andre materialer berøres når de indgår i et projekt eller når det er hensigtmæssigt for at belyse en problemstilling.

Forelæsninger, gæsteforelæsninger og studier baserer sig på et stort udvalg af litteratur, normer og standarder. I kombination med ekskursioner og små skitseringsøvelser samles emner i læseblokke.

Basale konstruktioner som: plantehuller, og -bede, rodvenlig befæstelse, græsbede, befæstelser, terrænmure, trapper og terræninventar indgår i forelæsninger og i problembaserede studier (læseblokke).

Problembaserede studier om: materialevalg,konstruktioner, terræn, plantevækst,
afvanding af befæstelser og kotering bruges til at introducere relevant litteratur, samt til at træne evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering

Som et led i forståelsen af planter og teknologi i landskabsarkitektur indgår et praktisk kursus på RTS / Vilvorde i Roskilde i 8 arbejdsdage. Sikkerhedsfodtøj påkrævet.

Det praksisnære og konkrete i landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - kombineres med et teoretisk og metodologisk fundament

Til sidst i kurset løses et større landskabsprojekt, der planlægges og projekteres fra program til hovedprojekt. Under skitsering studerer den studerende emner inden for planter og teknologi. Hovedprojektet projekteres i CAD.
Målbeskrivelser
Planter og teknologi i landskabsarkitektur er et planlægningsfag med særlig fokus på planter og teknologi. Ved at bygge bro mellem planlægningsprocessen samt planter og teknologi får man både et dybere kendskab til planlægningsprocessen og en klarere forståelse af behovet for viden og færdigheder inden for planter og teknologi. Kurset giver altså både viden og kompetancer. Planter og teknologi i landskabsarkitektur behandler basale emner inden for de landskabsarkitektoniske elementer, senere i andre kurser har man mulighed for dykke længere ned i planter og teknologi, i andre beslægtede emner eller dele af den landskabsarkitektoniske planlægnings- og projekteringsproces.
Den studerende udvikler viden og færdigheder inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder. Viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold indgår i landskabsarkitektens planlægning og projektering. Landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder, som skitsering, planlægning og projektering, detaljering udvikler og nuancerer viden og færdigheder i planter og teknologi.

Viden
Efter kurset forventes den studerende at
- Have kendskab til basisviden om materialer, elementer og konstruktioner i landskabsarkitekturen som befæstelser, terræntrapper, terrænmure, terræninventar, beplantning og græs.
- Være i stand til at indhente, vurdere og anvende viden om planter og teknologi inden for forskellige faser af planlægning og projektering på basis af anbefalede metoder og metoder fra tidligere studieaktiviteter.

Færdigheder
- Have forståelse af landskabsarkitekturen som både kunstnerisk og funktionel disciplin med særlig indsigt i planter og teknologi.

- Kunne udarbejde planer for h.h.v. terrænregulering, afvanding, belægning og beplantning, samt vurdere og bedømme disse.

Kompetencer
- Overføre teori og metoder fra skitsering, indhentning af viden og projektering til andre emner eller andre dele af et landskabsarkitektprojekt.
- Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheden for at bearbejde den i et landskabsarkitektprojekt.
- Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til landskabsarkitekturen.
Brander Poul Erik: Træer og buske i by og land, Forlaget Grønt Miljø 2010 

Holgersen og Dam: Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø 2002

Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde, 2010. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø.

Olsen Ib Asger: Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø 1999
Kompentencer svarende til dem som Håndværk og æstetik i landskabsarkitektur giver.
Kurset er delt op i mindre forløb, rytmen i forløbet følger læseblokke. I blok 1 indholder læseblokke,forelæsninger, gæsteforelæsninger, ekskursioner, problembaserede studier, skitsering, fremlæggelse og kritik i gennemgang af en række emner. Øvelser, skitser og undersøgelser indgår portfolio. Et større landskabsarkitektprojekt, der løses i grupper starter i slutningen af blok 1 og fortsætter i blok 2. Hver studerende studerer individuelt udvalgte emner med udgangspunkt i gruppens projekt, som en del af forløbet. Studier kan indgå i portfolio. Der indgår desuden CAD-instruktion relevant for hovedprojekt.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 40
  • Ekskursioner
  • 20
  • Forelæsninger
  • 180
  • Praktiske øvelser
  • 59
  • Projektarbejde
  • 370
  • Vejledning
  • 155
  • I alt
  • 824
Point
30 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering med opsyn.
Mundtlig prøve
Sluteksamen

skriftlig og mundtlig eksamen

Portfolio eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Vægtning: Den individuelle mundtlige prøves projektgennemgang af hovedprojekt tæller 40 %, og plantespørgsmål 20 % og portfolio 40%
Krav til indstilling til eksamen
Hovedprojekt og portfolio skal være afleveret.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Individuel mundtlig prøve på basis af portofolio og et hovedprojekt.Den individuelle mundtlige prøve består af gennemgang af et emne i hovedprojekt, samt gennemgang af et plantestudie fra portfolio Emne for projektgennemgang fastlægges i god tid inden mundtlig prøve.