JJUB54092U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions

Kursusindhold
Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige) juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, økonomisk og samfundsmæssig kontekst.


 I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?

• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger) og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?

• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?
Målbeskrivelser

Viden:
• Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
• Dybere forståelse af magtfordeling/​”institutional balance” 
• Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer dem herunder deres retskildeværdi
• Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
• Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
• Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
• Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
• Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/​EU-forfatningsretten
• Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
• Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
• Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
• Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret

Færdigheder:
• Kunne anvende forfatningsrettens/​EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
• Kunne anvende magtfordelings-/​”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling
• Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
• Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
• Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
• Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
• Kunne fortolke EU-retlige retskilder
• Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
• Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret
• Kunne diskutere og afgøre om en stat i en konkret sammenhæng kan pådrage sig erstatningsansvar som følge af manglende iagttagelse af dens forpligtelser i henhold til EU-retten
• Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
• Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret

 Kompetencer:
• Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
• Kunne udføre en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige retskilder
• Kunne analysere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/​”institutional balance” overvejelser
• Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
• Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/​”institutional balance”-teori
• Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
• Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
• Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
• Kunne placere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, økonomi, samfundsmæssige overvejelser og andre retsområder spiller sammen

- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, 2006
- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10.1-2 (7,5 sider) og kap. 19
- Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten, med undtagelse af kapitel 2, afsnit 6 – forkortet udgave
- Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common Market Law Review 41, 2004, s. 383-391
- Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011


Supplerende litteratur:

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, kapitel 1 (11 sider), kapitel 39, afsnit 39.3.2, 39.3.3, 39.8-13, 39.15 (10 3/4 sider), kapitel 48, afsnit 48.1-2 (2 1/2 side), kapitel 54, afsnit 2

Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten – forkortet udgave, kapitel 1

Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011, side 43-72.

Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i faget.
-
  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 34
  • I alt
  • 34
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 5 timer med opsyn.
Eksamen afholdes som en samlet 5 timers skriftlig eksamen for fagene Folkeret og Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur