HMVA01592U Musikvidenskab: Lys over lyd. 1700-tals musik i teori og praksis

1700-tallet var oplysningens århundrede, en tid der intellektuelt var domineret af spørgsmålet om menneskets evne til at kaste lys over naturen, mennesket selv, eller skal vi bare sige alt mellem himmel og jord. Med ’oplysning’ som foretrukken metafor for erkendelse, er det også en tid hvor øjet stod over øret, som fornuftens primære sanseorgan. Lys over lyd. Men det er ikke en hierarkisering uden paradokser eller modifikationer. For samtidig var 1700-tallet fx også et århundrede hvor den ’rene’, begrebsløse instrumentalmusik vandt frem – med symfonier, strygekvartetter og sonater – musik, altså, som ikke forholdt sig til en synlig scenisk handling, eller til ord, ligesom operaen, men som kun var lyd. Og ambitionen om ’oplysning’ gjaldt for øvrigt også områder som ikke i bogstavelig forstand kunne ses og belyses, musikken fx. Forhold som harmonik, svingningslære, form osv. skulle også undersøges videnskabeligt, teoretisk og filosofisk. Der skulle også kastes lys over lyd.

Kurset vil handle både om centrale udviklinger i 1700-tallets musikteori og tænkning om musik, fra barok over oplysningstid og klassik frem mod tidlig romantik, fra Jean-Phillipe Rameau og Jean-Jacques Rousseau til Sulzer og Koch, og om nogle af de musikalske praksisser som teorien enten forsøger at beskrive og sætte på formel, eller som den omvendt i nogle tilfælde gav anledning til. Kurset introducerer dermed til 1700-tallets musik i både teori og praksis, og vil gøre studerende i stand til at gennemføre analytiske undersøgelser af 1700 tallets musik, ud fra en elementær forståelse af samtidige kulturhistoriske og musikteoretiske ’optikker’.