HMKA03241U Moderne Kultur: Kulturpolitisk emne A: Kulturpolitik: Teori, metode & analyse

I bred forstand kan kulturpolitik defineres som magtkamp mellem forskellige aktører inden for det kulturelle felt. Den offentlige sektor, civil samfundet, regionerne, internationale konstellationer, kulturindustrierne, kulturinstitutioner, medierne, de professionelle kunstnere, amatørerne, og borgerne etablerer komplekse systemer, hvor bestemte værdier er prioriteret og fremmet. Kulturpolitikken eksisterer på forskellige niveauer og tjener forskellige interesser og dermed påvirker samfundets kulturelle konsumering, produktion, distribution og brug. Den tager også forskellige værktøjer i brug afhængig af de respektive kontekster.

Kursets mål er at belyse nogle af disse kontekster og de dominante diskursive formationer der fremtræder regionalt, nationalt og internationalt. Dette bliver belyst gennem en række eksempler og analyser, der viser hvordan de forskellige kulturpolitiske tiltag påvirker både organisationer, institutioner, projekter, kunstnere og borgere, og de større kulturelle, politiske og økonomiske perspektiver. Hvorfor bliver der f.eks. lagt vægt på oplevelsesøkonomi, brugerinddragelse og digitalisering af kulturarven i dagens kulturpolitik i Danmark? Hvad er de fremtrædende diskurser i medieaftalen og public service kontrakten? Hvad siger rapporten om danskernes kulturvaner 2012 reelt om befolkningens kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter? Hvad står der i museumsloven og hvordan afspejler lovgivning forskning, formidling og bevaring, på de statslige og statsanerkendte museer? Hvordan forholder en tjeneste som Spotify sig til ophavsretten og hvilken betydning har den for den danske musikscene? Hvordan påvirker EU’s kulturpolitik de andre medlemslandes kulturelle virke?

I kurset stifter deltagerne kendskab med ’makro’-teoretikere indenfor feltet, med særlig fokus på Jürgen Habermas’ offentlighedsbegreb, Pierre Bourdieu’s teoretisering om det kulturelle felt, Michel Foucault’s redegørelse af magt og ’governmentality’, Chantal Mouffe’s teori om radikal demokrati, Anthony Smith’s gennemgang af nationalisme, Ulrik Beck’s kosmopolitisme og Will Kymlicka’s multikulturalisme. Desuden læser kursusdeltagere tekster som mere specifikt håndterer kulturpolitiske udfordringer, forskellige kulturpolitiske modeller, implicit og eksplicit kulturpolitik, kulturpolitik som ’display’ og kulturpolitik ’proper’.

Deltagere får også en introduktion til en bred vifte metoder, hvor fokus vil være på kritisk diskursanalyse, interviewmetoden, fokusgrupper og kvalitativ indholdsanalyse, som er egnet til at supplere den teoretiske forståelsesramme og dermed danne et fyldestgørende grundlag til kulturpolitisk analyse.

De studerende bedes anskaffe følgende bog: McGuigan, Jim. 2004. Rethinking Cultural Policy. Open University Press: Maidenhead, og kompendiet Kulturpolitik: Teori, metode & analyse, som vil være klart til semesterstart.