HLVA03463U Litteraturvidenskab: Historisk emne 3: Oplysning gennem nøglehullet - Religions- og samfundssatire i 1700-tallet

Oplysning gennem nøglehullet. Religions- og samfundssatire i 1700-tallets Europa

Religions- og samfundssatire var et allestedsnærværende fænomen i 1700-tallets Europa. Trods omfattende censur bugnede bogmarkeder og kunstscener af satirer, der udstillede og latterliggjorde samfundets højeste autoriteter – ofte i langt grovere former end vi ser i dag. Ofte fremstillede 1700-tallets satirer scener fra magthavernes hemmelige liv, som om de blev iagttaget igennem et nøglehul. Og det, publikum kunne se fra denne privilegerede position, var, at der var krasse uoverensstemmelser mellem det, magthaverne prædikede udadtil, og det de gjorde bag lukkede døre. Gang på gang afslørede og udstillede satiren magthaverne som hykleriske, liderlige, grådige, korrupte, manipulerende og meget mere. For satirikerne blev autoriteternes baglokaler det sted, hvor de identificerede magtens sande motivationsgrundlag. Med spiddende humor, bramfrihed og nogle gange pornografiske skildringer trak de alt det fordækte frem i lyset.

Fordi satiren gjorde publikum til vidner til en verden, de hidtil havde været forment adgang til, og fordi den opfordrede befolkningen til at se ned på dem, de traditionelt havde lært at se op til, blev satiren til en særdeles frygtet genre blandt både religiøse og politiske magthavere i 1700-tallets Europa. Kirker såvel som konger var bange for, at satiren skulle korrumpere moralen, underminere respekten for autoriteter, opildne til ulydighed, undergrave den bestående orden - og i værste fald udløse revolution. Derfor blev utallige satiriske værker underlagt streng censur. Ikke desto mindre blev de ofte smuglet ind over landegrænserne og solgt på et illegalt bogmarked, hvorved de ofte blev til veritable bestsellere.  

På kurset skal vi læse satiriske værker af bl.a. Jonathan Swift, Ludvig Holberg, Denis Diderot og Marquis de Sade og undersøge deres samfundsmæssige kontekster og kulturhistoriske betydning. Vi skal undersøge, hvorledes de udstiller den religiøse og politiske magt og diskutere, om og hvordan de bidrog til at underminere de eksisterende magtforhold. Var de med til at ændre europæernes forhold til autoriteter? Hvilken rolle spiller satirerne i forhold til filosofisk oplysning? Var de med til at udløse samfundsomvæltende begivenheder såsom Den Franske Revolution? Bidrog de til at fremme moderne europæiske værdier såsom ytringsfrihed og demokrati? Medvirkede de til dannelse af moderne forestillinger om privathed og individualitet? Og hvad er forholdet mellem satirernes moralske formål og fremstillingernes uanstændighed?

For at undersøge og diskutere disse spørgsmål vil vi supplere vores læsning med en række kulturhistoriske og filosofiske undersøgelser af bl.a. Michel Foucault, Robert Darnton, Lynn Hunt, Robert C. Elliott og Peter Sloterdijk.