HHIÅ00371U ÅU HIS Kulturel afstand og historisk forståelse - Modul 4A - 37

Europas middelalder i globalhistorisk lys
”Den mørke middelalder” er for længst afviklet som seriøs kategori inden for middelalderforskningen. Men det er ikke kun i den populære opfattelse, at barbariet varer ved. I endog velanskrevne værker, hvori det latinske Europa sammenlignes med eksempelvis det kejserlige Kina eller det islamiske  kalifat, er det et temmelig forældet syn på de materielle og åndelige sider af tilværelsen i Kristenheden der kommer til udtryk.  Det måske mest grundlæggende problem i den komparative kulturhistorie de sidste 150 år har været, at man bevidst eller ubevidst har anskuet præmoderne samfund som udgørende forskellige stadier af samme udviklingsmønster. Tidligere indebar dette ofte, at asiatiske samfund blev set som repræsenterende tidligere udviklingsfaser i den europæiske historie. I årene omkring det seneste årtusindeskifte har problemet snarere været, at middelalderens Vesteuropa blev anskuet som repræsenterende primitive stadier i de asiatiske samfunds udvikling. Begge dele er højst uretfærdigt, for præmoderne samfund kan have en meget forskellig social anatomi samtidig med at de er underlagt nogle ensartede begrænsninger af økonomisk og teknisk art.
Kurset sigter på en opdateret historisk-sociologisk analyse af de vesteuropæiske samfund i perioden 1000-1500. Det komparative kulturhistoriske perspektiv er i denne forbindelse en uomgængelig metode, men vi er også opmærksomme på faldgruberne i samme metode.
Kurset vil tage fat på de problemer, der i almindelighed knytter sig til at arbejde med europæisk kulturhistorie. Der bliver inddraget brede værker, videnskabelige monografier og tidsskriftslitteratur, ligesom vi vil forsøge at se på, hvorledes ny (komparativ) læsning af nogle af de mest kendte kilder kan bidrage til en forbedret forståelse af perioden.

Faglige mål (ud over de generelle faglige mål i studieordningen og for studieelementet skal den studerende kunne):
• gøre rede for almene kulturhistoriske træk ved den latinske kristenhed ca. 1000-1500 (økonomi, social struktur, lærdomsliv, krigsførelse, politiske institutioner etc.)
• udvise en grundlæggende forståelse af de vilkår, som er fælles for alle førmoderne civilisationer.
• vise en forståelse af teoretiske diskussioner inden for den historiske sociologi.
• vise indsigt i, hvordan geografisk og kulturel afstand til emnet påvirker forståelsen af historiske emner, og hvorledes en globalhistorisk tilgang kan tilføje dimensioner til denne forståelse.
• demonstrere en grundlæggende evne til at inddrage forskningsdiskussionen i fortolkningen af det opgivne materiale.