HHIB00T03U HIS C: Oplysningstiden i en fælles europæisk kontekst

Oplysningstiden i en fælles europæisk kontekst
Dette kursus sætter fokus på Europa i den periode, der betegnes oplysningstiden, dvs. årene fra omkring 1730 til 1814. Oplysningstiden var både i politisk og kulturel henseende en brydningstid, hvor den traditionelle måde at tænke og indrette samfundet på blev sat til debat. Vi skal i undervisningsforløbet gennemgå de politiske, kulturelle og idéhistoriske forandringer, der fandt sted, analysere de forskellige positioner og diskutere i hvilket omfang de var begyndelsen til de moderne vestlige civilisationer. Der vil til kurset blive udarbejdet et kompendium, som indeholder kildetekster og teoretiske tekster om bl.a. statsformer, civilsamfund, nationalisme, pressens rolle og lighedsidealer.

Foreløbig undervisningsplan:
• Grundstrukturer i de europæiske statssystemer: fra absolutisme til demokrati: tekster af J. Locke, R. Filmer og J.-J. Rousseau, Kongeloven.
• Oplysning og lighedsidealer: tekster af I. Kant, B. Mandeville, M. Mendelsohn, O. Grundtvig, M. Foucault
• Borgerskabets fremvækst. Fra hofkultur til borgerlig dannelse og liberalisme: tekster af J. Israel, N. Elias, Tyge Rothe og Adam Smith.
• Fremvæksten af en offentlig debatterede presse og et civilt samfund: tekster af K. L. Rahbek, J. Habermas, T. Munck, J. Edwards.
• Religionsfrihed og naturvidenskab: tekster af J. Wintrop, K. Johannisson og M. Weber
• Forbrydelse og straf: gæsteforelæsning
• Menneskerettigheder og kontraktteorier: tekster af Montesquieu, Hobbes og J.-J. Rousseau. Forordningen om Stavnsbåndets ophævelse.
• Revolutioner: den amerikanske uafhængighed og den franske revolution.
• Fra patriotisme til nationalisme: tekster af Rousseau, J.G. Herder, J.G. Fichte, B. Anderson, A.D. Smith og E. Hobsbawn.
• Arven fra oplysningstiden. Tekster af M. Foucault, R. Rorty og H.-G. Gadamer.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive de statslige forhold, politiske begivenheder, og idéhistoriske og kulturelle udviklingstræk, som var væsentlige i den europæiske oplysningstid
• diskutere politiske og/eller kulturelle problemstillinger i et land eller en region, som den studerende selv vælger og som er afgrænset i tid og rum. Endvidere kan den studerende reflektere over regionale forskelle i den europæiske oplysning
• analyserer de frigørende elementer, der lå i parolen Frihed, lighed og broderskab, såvel som de begrænsninger, som datidens standssamfund og politiske forhold påbød. Endvidere kan den studerende diskutere de teorier om såvel de emanciperende som de disciplinerende udviklingstræk, som er indlejret i den moderne europæiske civilisation og som har rødder i den europæiske oplysningstid
• anvende disse teorier på konkrete historiske forhold og empirisk kildemateriale, samt begrunde hvorfor de er relevante