HHIB00345U HIS 34. Sygdom og sundhed i det moderne Danmark

Sygdom og sundhed i det moderne Danmark
’Moderniteten’ har mange ansigter – eller mange definitioner. Én af mange karakteristikker af moderne samfund gav Michel Foucault i Viljen til viden – bind 1 af Seksualitetens historie: Allerede fra 1700-tallet begynder nogle stater ifølge Foucault at ’opdage’, ”at de ikke simpelthen har med undersåtter og ikke engang med et ’folk’ at gøre, men med en ’population’ og dennes særegne fænomener og særlige variable: fødselskvotient, dødelighed, levetid, sundhedstilstand, sygdomshyppighed, eræringsformer og boligforhold.” (s.11).

Med udviklingen af den moderne vestlige medicin (i bred forstand: viden, teknologier, praksisser og regulering) siden det sene 1700-tal er man i stigende grad blevet i stand til at intervenere i og regulere kroppen og dens processer. Ikke alene identificerer, diagnosticerer og behandler medicinen stadigt flere, og nye, lidelser: Den taler også med vægt om, hvad kroppen er, og hvordan vi som individer og samfund skal forvalte den. I den forstand er den somatiske krop og dens sundhed måske blevet en sekulariseret verdens nye ethos; og medicinen den autoritet, vi vender os mod og bekender os til i bestræbelsen på at bringe det til udfoldelse.

I den positive iagttagelse har medicinen overvundet og forebygget megen smerte, lidelse og unødvendigt tidlig død, og næppe nogen ønsker sig tilbage til tidligere epokers lægekunst i mødet med alvorlig sygdom. Samtidig har betegnelser som bl.a. medikalisering, social kontrol, overvågning, patologisering, disciplinering og biomagt imidlertid bidraget til mere problematiserende iagttagelser af medicinens position og rolle i moderne samfund.

I kurset arbejder vi bredt med medicinens og sundhedsvæsenets udvikling i det ’lange 20. århundrede’ i en dansk historisk kontekst. Og vi går særligt i dybden med to udvalgte problemkomplekser, hvor vi læser, dechiffrerer og diskuterer forskellige videnskabelige fremstillinger, arbejder med udvalgte relevante teoridannelser og analyserer eksemplariske kilder:

- Det ene vedrører perspektiver på medicinens professionalisering, specialisering og institutionalisering belyst gennem psykiatrihistorien.
- Det andet vedrører praksisser og regulering i skæringfeltet mellem ’populationen’ og den enkelte krop/det enkelte individ, med særligt fokus på køn, seksualitet og reproduktion.

De to problemkomplekser dækker hver for sig studieordningens krav om opgivelser inden for to særligt studerede områder, hvorfor der lægges op til, at de studerende kan sammensætte deres petitum med fokus på ét af dem.

Endvidere arbejder vi med synopsisformen gennem holdundervisning, workshops og individuel vejledning.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre i bredden for overordnede træk i udviklingen af medicin og sundhedsvæsen i Danmark ca. 1870 til i dag
• udpege og diskutere væsentlige problemstillinger inden for de to særligt studerede områder. Herunder:
- sammenligne forskellige videnskabelige fremstillinger og placere dem i deres historiografiske/teoretiske kontekst
- inddrage og diskutere relevante teori- og begrebsdannelser
- analysere relevante, eksemplariske kilder