HHIA03509U HIS, Politisk kommunikation i Weimarrepublikken

Politisk kommunikation i Weimarrepublikken. Medievirkeligheder og politisk mobilisering i det første tyske demokrati 1918-1933
Weimarrepublikken var et spring ind i en demokratisk statsform, foretaget midt i et uventet krigsnederlag. Den skabte nye rammer, ikke blot for politik men også for kommunikation, da censuren formelt blev afskaffet for at muliggøre ytringsfrihed og folkets frie meningsdannelse. Under disse betingelser formede der sig et nyt medielandskab. Boulevard-aviser med sensationsjournalistik blev faldbudt på gaderne i de større byer, og radioen vandt udbredelse fra midten af 1920erne. Samtidig opstod der nye former for politisk kommunikation, der sigtede på at manifestere bestemte positioner i forsamlinger, marcher og demonstrationer. I kurset vil vi se nærmere på disse former for politisk kommunikation og på deres betydning for Weimarrepublikkens politiske udvikling. Særlig vægt vil ligge på pressen, der trods radioens fremkomst og biografernes udbredelse forblev det vigtigste medie for politisk kommunikation, særligt i Tysklands provinsområder. Vi vil undersøge periodens ”medievirkeligheder” for at se, hvordan tidens politiske udviklinger tog sig ud for de mange tyskere, der havde massemedierne som væsentligste kilde til information om politik.

En mængde spørgsmål kalder på kvalificeret besvarelse: Hvorfor opstod en politisk kultur præget af splittelse og fravær af konsensus midt i et samfund med historisk fri meningsdannelse? Hvordan kunne NSDAP med en beskeden presse blive Tysklands største parti, mens mediemogulen Hugenbergs konservative DNVP tabte opbakning? Formåede nye propagandaformer, som ikke kun det nazistiske og det kommunistiske parti praktiserede dem, at ”forføre” tyske vælgere, eller er forestillingen om masseforførelse snarere en opportun fortælling, der reducerer nazismen til Hitler og Goebbels’ massehypnose? Hvad betød samtidens egen tematisering af mediernes og af propagandaens betydning? Hvilken rolle spillede almindelige menneskers egne oplevelser ved politiske arrangementer midt i massemediernes tidsalder? Var de store medieimperier ledet af enkelte personer (Hugenberg) afgørende for den politiske udvikling? Eller var det snarere fra de tusindvis af lokalredaktioner, at afgørende impulser for meningsdannelse udgik?

Et fokus vil ligge på den politiske kommunikations sproglige og symbolske form og indhold: Hvordan og hvorfor opstod og udbredtes eksempelvis fortællinger om ”ånden fra 1914”, om ”folkefællesskabet”, Dolkestødslegenden og antisemitiske konspirationsteorier, og forestillingen om en kommende ”fører”? Hvordan kommunikeredes disse mest overbevisende, og hvad betød de for den politiske udvikling? Med inspiration fra (medievidenskabelige) teorier vil vi diskutere forskellige opfattelser af massemediers og forsamlingers rolle for den samfundsmæssige udvikling, for politiske holdningsdannelse og for politiske beslutninger.

Sprog og deltagelse
Da mange vigtige tekster ikke findes på engelsk (eller dansk), skal man være indstillet på at arbejde sig igennem nogle tyske tekster. Man forventes at bidrage aktivt til undervisningen, som minimum med et kort oplæg eller en tekst, der kan tjene som udgangspunkt for egen og andres læring.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• demonstrere overblik over de vigtigste politiske, samfundsmæssige og politisk kulturelle udviklinger og hændelser i den kaotiske og komplicerede periodes
• karakterisere perioden; placere den i en historisk kontekst
• formulere frugtbare spørgsmål til perioden
• vise kendskab til udvalgte medie- og kulturvidenskabelige teorier og kunne benytte disses grundideer til at diskutere politiske udviklinger