HHIA03505U HIS, Krop, køn og forplantning i tidlig moderne europæisk medicin og naturfilosofi

Krop, køn og forplantning i tidlig moderne europæisk medicin og naturfilosofi
Tidlig moderne medicinske og naturfilosofiske opfattelser af kroppen er ofte præget af en radikal fremmedhed. Anatomi, medicin og religion var i perioden tæt forbundne. Menneskekroppen stod i nær forbindelse med den omgivende verden, bestående blandt andet af klimaet, maden og stjernehimlen, og kroppen var derfor ustabil og påvirkelig. Kønskategorierne var ikke faste og hudfarve kunne være potentielt foranderlig. Graviditeter og fødsler var forbundne med stor usikkerhed. Og mærkværdige fødsler blev beskrevet i massevis side om side med andre forunderlige hændelser i europæiske lærde tidsskrifter og medicinske observationer.

Det er målet for dette kursus at undersøge udvalgte problemkomplekser inden for det overordnede tema. Vi skal læse og diskutere forskningslitteratur og kilder om blandt andet køn, race, humoralpatologisk teori og praksis, forplantning og forunderlige fødsler i tidlig moderne europæisk tænkning. Dertil skal vi arbejde med spørgsmålet om, hvordan man i det hele taget tilegnede sig den viden, man havde om kroppen. Her vil vi navnlig fokusere på to former for naturobservation: indsamling af ”case-studier” og dissektion. Kurset dækker perioden 1400-1800. Vi skal primært fokusere på medicinske og naturfilosofiske forståelser af menneskekroppen, men de bliver indsat i en større kulturel og social sammenhæng.

For den historiestuderende giver studiet af tilsyneladende biologiske og dermed faste, ahistoriske fænomener anledning til at reflektere over, hvordan vi som moderne historikere skal forholde os metodisk og teoretisk til denne fremmedartethed. Det er derfor et vigtigt delmål i undervisningen at diskutere videnskabsteoretiske og historiografiske aspekter af kroppens historie.

Sprog: Stort set alt materialet er på engelsk. Der vil være ganske få tekster på tysk og fransk. Det forventes, at man, selvom man ikke kan disse sprog, gør en indsats for at forstå teksterne og at I hjælper hinanden indbyrdes. Hvis man kan latin eller har i sinde at lære det, er det en stor fordel, men det forudsættes ikke.

Kursets deltagere må være forberedt på, at der vil være en større læsemængde i begyndelsen af kurset, således at man i løbet af den sidste del af kurset kan koncentrere sig om sit særligt studerede problemkompleks.

Kurset er primært rettet mod studerende, der vil skrive skriftlig hjemmeopgave, da vi undervejs i forløbet også vil tale om processen i forbindelse med opgaveskrivning. Men studerende, der skal til mundtlig eksamen med synopsis, er selvfølgelig også velkomne, og vi tilpasser den del af undervisningen efter deltagernes valg af eksamensform.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• udvise en grundlæggende forståelse for kursets overordnede temaer i tidlig moderne Europa i en medicin- og videnskabshistorisk sammenhæng
• udvise indsigt i tidlig moderne vidensproduktion og diskutere dens kompleksitet
• redegøre for og diskutere centrale debatter i historiografien om kursets temaer
• analysere forskellige typer historiske kilder fra perioden