HHIA00376U HIS 37. Modernitet og nationalisme i Tyrkiet, 1839-2007

Modernitet og nationalisme i Tyrkiet, 1839-2007
Kurset vil fokusere på den komplekse moderniseringsproces i Tyrkiet i perioden, 1839-2007, med særlig vægt på overgangen fra det multietniske osmanniske imperium til nationalstaten Tyrkiet. Vi vil diskutere og perspektivere de radikale, omfattende og ganske dramatiske forandringer, som det osmannisk-tyrkiske samfund undergik i denne periode.

Vi vil kigge på Tanzimat-reformperioden, der forsøgte at skabe en overnational osmannisk identitet, byggende på medborgerskab, med sin betoning af lighed, uanset religiøse og etniske tilhørsforhold. Vi vil diskutere Abdulhamid II’s panislamisme, og årsagen til dens lancering som en form for religiøs nationalisme. Vi vil behandle den ungtyrkiske revolution, der ønskede at indgyde håb for alle osmannere, og plæderede for frihed, lighed og broderskab, men endte med krigsnederlag, masseudryddelse og totalt sammenbrud. Det blev en vanskelig overgangsperiode, dynamisk og paradoksal: På den ene side bevidnedes fremkomsten af et konstitutionelt parlamentarisk styre, med valg og partipolitik, men på den anden side affødte perioden unionisternes autoritære et-partistyre, med militæret som ny central politisk magtfaktor. Vi vil kigge nærmere på Atatürk- revolutionen og nationalstatens tilblivelse, samt Atatürks vestligorienterede reformer, med særlig fokus på islam og sekularisme, tyrkisk nationalisme og minoriteter. Vi vil også komme ind på tiden efter Atatürk: med omdrejningspunkter som det politiske systemskifte i 1950, urbanisering, demokratisering, militærkup, det kurdiske spørgsmål, forholdet til EU, og endelig forsøgene på opgør med Atatürks arv, AKP og Erdogan.

Til belysning heraf vil vi anvende to historiske hovedværker, af C.V. Findley E.J. Zürcher henholdsvis. Disse vil blive suppleret med andre tekster, herunder især revisionistiske tilgange til tyrkisk modernisering. Den revisionistiske tilgang vil blive stillet op imod det såkaldte moderniseringsparadigme, som længe har været den fremherskende teori til forklaring af nyere osmannisk-tyrkisk historie, og gør sig stadig stærkt gældende i historieskrivningen i Tyrkiet.

Her er nogle af de emner, vi vil behandle:
- Hovedpunkter i nyere osmannisk-tyrkisk historie
- Diskussion af teorier om modernitet og nationalisme, med særlig henblik på Tyrkiet.
- De forskellige moderniseringsmodeller og deres relation til politik og magtstrategier: Modernitet som magtinstrument og legitimitetsgrundlag
- Motivationen bag de vestliggørende reformer og fremgangsmåden for udførelse. Modernisering som kulturel vestliggørelse, dens mulighedsbetingelser og modtagelse i befolkningen
- Fremkomsten af forskellige, konkurrerende nationalismer inden for Osmannerriget, og konsekvenserne deraf
- Arven efter imperiet: Tyrkiet som arvtager - elementer af kontinuitet og brud
- Diskussion af de komplekse moderniseringsprocesser, Tyrkiet undergik, med inddragelse af problematikker som islam og Vesten, religion og sekularisme, tradition og fornyelse, statsideologi og folkekultur, elite og bønder

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for grundlæggende træk ved Tyrkiets moderniseringsproces i den behandlede periode
• reflektere kritisk over forholdet mellem stat og samfund i Tyrkiet
• diskutere generelle teorier om nationalisme og modernitet, og relatere dem til politiske, sociale og kulturelle udviklingstræk ved osmannisk-tyrkisk historie
• analyserer et afgrænset problemfelt inden for moderne tyrkisk historie