ASTK12576U SEMINAR: Interessegruppepolitik og public affairs i Danmark og EU

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

SEMINAR: Interest Group Politics and Public Affairs

Kursusindhold

Interessegrupper udgør en central del af politik i både Danmark og EU. Interessegrupper er organisationer eller grupper, som søger at opnå indflydelse på politikudviklingen, enten direkte gennem opsøgende lobbyarbejde eller indirekte gennem påvirkning af den overordnede politiske dagsorden. Interessegrupper repræsenterer sædvanligvis en afgrænset interesse, som er nærmere defineret af fx medlemmernes interesser, aktionærernes interesser mv. Interessegrupper kan fx være fagforeninger, erhvervsorganisationer, NGO’er eller virksomheder.

Interessegrupper agerer i dag i en politisk-institutionel virkelighed, som er kompleks og karakteriseret ved en udviskning af de traditionelle nationale grænser. Det politiske ansvar er fragmenteret og delt mellem forskellige styringsniveauer og den traditionelle forståelse af magt, som en størrelse, der forvaltes af legitime parlamentariske aktører udgør kun en del af billedet. Interessevaretagelsen udøves således ikke kun i den formelle arena i Bruxelles, Strasbourg og på Slotsholmen, men i lige så høj grad gennem massemedierne, græsrodsbevægelser, strømninger i civilsamfundet, populærkulturen og på internettet. En udvidet forståelse af hvordan forskellige interesser øver indflydelse på det politiske er derfor vigtig for en fyldestgørende forståelse af hvordan politik bliver til og for en forståelse af mekanikken i et moderne demokrati.

Interessegrupperne er blevet flere og udvikler sig konstant. Der er derfor behov for en forståelse af deres mobilisering og organisation og hvordan de indgår i alliancer og netværk, samt hvordan de søger at realisere deres politiske interesser. Nyere forskning viser fx, at mobiliseringen af offentlige interesser er stærkt kontekstafhængig, og at de institutionelle forhold påvirker, hvilke og hvor mange grupper, som er aktive. Derudover findes der en stor udfordring i at måle forskellige interesseorganisationers indflydelse og dermed forstå, hvem der påvirker retningen i politik. Dette nødvendiggør bl.a. en forståelse af forskellen mellem indflydelse på forskellige ’policy-issues’. Disse udfordringer er af både teoretisk og metodisk karakter, og er blandt de emner, som vil blive belyst i undervisningen.

Seminaret vil tage sigte på en grundlæggende indførsel i studiet af interessegruppepolitik i EU og Danmark. Seminaret vil give de studerende en teoretisk og praktisk forståelse for interessegruppernes rolle og berettigelse i et moderne demokrati, ligesom de studerende vil gennemgå en række konkrete cases, der illustrerer, hvorfor disse grupper opstår, hvordan de organiserer sig og hvordan de opnår indflydelse. Seminaret vil således blive struktureret efter fire hovedemner, som er indbyrdes afhængige, men relaterer sig til forskellige dele af studiet af interessegruppepolitik: 1. mobilisering af interessegrupper, 2. organisation af interessegrupper, 3. interessegruppers strategi og 4. måling af interessegruppers indflydelse.

Mere specifikt vil undervisningen omfatte følgende emner:

  1. Studiet af interessegruppernes rolle i politik.
  2. Mobilisering af interessegrupper: Institutionel variation og kollektiv handling.
  3. Organisation af interessegrupper: Intra-organisatoriske dynamikker og interessegruppepopulationer.
  4. Koalitioner og netværk - med hvem, hvorfor og hvornår?
  5. Interessevaretagelse/lobbyisme i teori og i praksis
  6. Lobbyisme i Danmark og i EU – ligheder og fællestræk
  7. Spillereglerne i Bruxelles og lobbystrategier i EU-institutionerne.
  8. Magt og indflydelse – hvem bestemmer hvad i et moderne demokrati
  9. Måling af indflydelse – konceptudvikling og metodisk innovation.
Målbeskrivelser

Udbuddets målsætning er, at den studerende ved endt undervisning skal være i stand til at:

  • Beskrive forskellige teoretiske tilgange til studiet af interessegruppepolitik.
  • Relatere studiet af interessegrupper til studiet af politik og forvaltning generelt.
  • Anvende udvalgte teorier på konkrete cases i EU og i Danmark.
  • Analysere den aktuelle politiske dagsorden med henblik på at identificere varetagelsen af forskellige interesser.
  • Operationalisere teorier om interessegruppepolitik gennem forskellige metoder.
  • Sammenligne de forskellige teorier og vurdere deres bidrag til studiet af interessegruppepolitik.
  • Vurdere anvendeligheden og gyldigheden af forskellige teorier og metoder til studiet af interessegruppepolitik.

Seminaret vil give de studerende et værdifuldt kendskab til et fagområde i rivende udvikling, og en indføring i studiet af magt og interesser under forskellige institutionelle og politiske omstændigheder. Derudover vil seminarets praktiske indslag give de studerende et nyt perspektiv på deres fag og træne deres evne til at operationalisere og anvende teori på konkrete problemstillinger. Seminaret tiltænkes at være særligt velegnet til studerende, der ønsker at arbejde med eller studere interessevaretagelse/​public affairs i EU eller Danmark efter endt kandidatgrad.

De første ugers undervisningsmateriale:

Uge 1: Introduktion til studiet af interessegrupper – EU og Danmark

Eising, Rainer 2007: Interest groups and the European Union, in: Cini, Michelle. European Union Politics, Oxford: Oxford University, 202-221.

Frank R. Baumgartner og Beth L. Leech (1998). Basic Interests. The Importance of Groups in Politics and Political Science. Princeton, NJ: Princeton University Press. Side 64-82

Beyers, J., R. Eising and W. Maloney (2008) Much we study, little we know? The study of Interest Group Politics in Europe and Elsewhere. West European Politics 31(6): 1103-1128.

Christiansen, Peter Munk, Nørgaard, Asbjørn Sonne og Sidenius, Niels Chr. (2004). Hvem skriver lovene? Interesseorganisationer og politiske beslutninger. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Salisbury, R. 1969. An Exchange Theory of Interest Groups‟, Midwest Journal of Political Science, 13(1): 1-32.

Uge 2: Mobilisering og organisering af interessegrupper

Olson, Mancur (1965). The Logic of Collective Action, Public Goods and the Theory of Groups. Cambridge: Harvard University Press.

Jordan, G., D.R. Halpin, et al. (2004) Defining Interests: Disambiguation and the Need for New Directions? British Journal of Politics and International Relations 6(2):195-212.

Jordan, G. and W. A. Maloney (2006) ‘Letting George do it’: Accounting for Low Participation Rates? Journal of Elections, Public Opinion & Parties 16(2): 115-139.

Schmitter, Philippe C. and Streeck, Wolfgang. 1999. The organization of business interests: studying the associative action of business in advanced industrial societies. Max-Planck-Institut Für Gesellschaftsforschung Discussion Paper 99/1.

Dunleavy, P. (1988) Group Identities and Individual Influence: Reconstructing the theory of Interest Groups. British Journal of Political Science 18(1): 21-49.

Uge 3: Interessegruppepopulationer og –koalitioner: Danmark og EU

Wonka, A., F. R. Baumgartner, et al. (2010) Measuring the Size and Scope of the EU Interest Group Population. European Union Politics 11(3): in press.

Hojnacki, M., 1996, “Interest Groups´ Decisions to Join Alliances or Work Alone”, American Journal of Political Science, 41(1), pp.61-87

Lowery, D., V. Gray, and M. Fellowes. 2005. Sisyphus meets the Borg. Economic Scale and Inequalities in Interest Representation. Journal of Theoretical Politics 17(10):41-74

Fisker, Helene Marie (2012). Development of the Danish Interest Group Population, paper prepared for the annual meeting of the Danish Political Science Association, Vejle October 24-25.

Uge 4: Spillereglerne i Bruxelles og på Slotsholmen

Bouwen, P. (2004). Exchanging goods for access: A comparative study of business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political Research, 43, 337-369

Mazey, Sonia/Richardson, Jeremy (2006): Interest Groups and EU Policy-Making: Organisational Logic and Venue Shopping, in: Richardson, Jeremy: European Union (Hrsg.): Power and Policy-Making, 3rd Edition, Abingdon: Routledge, 247-268.

Gueguen, Daniel, 2009, Chapter 6 ´The new coalitions´ in “European lobbying”, 3rd edition: 132-135

Van Schendelen, M.P.C.M. 2005. Machiavelli in Brussels: The art of lobbying the EU. Amsterdam University Press, 2005 - Business & Economics.

Klüver, Heike og Saurugger, Sabine (2013). Opening the black box: The professionalization of interest groups in the European Union. Interest Groups and Advocacy. 185-205.

Uge 5: Lobbystrategier: Hvad er mulighederne?

Beyers, Jan (2004): Voice and Access: Political Practices of European Interest Associations, European Union Politics, 5, 2, 211-240.

Binderkrantz, Anne (2008). Different Groups, Different Strategies: How Interest Groups Pursue Their Political Ambitions. Scandinavian Political Studies, Vol. 31 (No. 2), 173-200.

Beyers (2008): Policy issues, organisational format and the political strategies of interest organisations, West European Politics, 31:6(2008), 1188-1211.

Grant Jordan og William Maloney (1997). The Protest Business? Mobilizing Campaign Groups. Manchester: Manchester University Press

De faglige forudsætninger er en interesse for feltet samt et niveau, der svarer til en BA i statskundskab. Det vil derudover være en fordel, hvis de studerende har enten erfaringer med interessegrupper eller politisk kommunikation fra et studiejob, frivilligt arbejde eller lign., ligesom et forhåndskendskab til enten teori om interessegrupper, meningsdannelse, politisk kommunikation, magt eller tilsvarende også vil bidrage til at kvalificere diskussionerne på seminaret.
Undervisningen vil være dialogbaseret og i meget høj grad inddrage både aktuelle sager og de studerendes forskellige faglige interesser i diskussioner af både praktiske og teoretiske problemstillinger. Undervisningen vil basere sig på en kritisk anvendelse af teorierne på konkrete case-analyser, der kan perspektivere og konkretisere den teoretiske baggrund fra både forvaltningsfagene og fra almen og sammenlignende statskundskab. Undervisningen vil desuden inddrage eksterne inspirationsoplæg fra praktikere, som arbejder med interessevaretagelse til daglig i både EU og Danmark. Det forventes, at de studerende bidrager aktivt til at berige diskussionerne med deres egne faglige ’kæpheste’.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet 
     
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet 
     
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til indfri målbeskrivelsen for udbuddet