ASTK12555U SEMINAR: Politik, videnskab og teknologi i samfundet: STS som samfundsvidenskabelig analysestrategi

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

SEMINAR: Politics, Science and Technology in Society: STS as a social scientific research strategy

Kursusindhold

De væsentligste udfordringer verden står over for i dag – klimaforandringerne, den økonomiske krise, nye teknologiske landvindinger – kendetegnes ved deres manglende respekt for de skel, vi har opsat imellem fagområderne. Politik og kultur flyder sammen med videnskab og teknologi på måder, der udfordrer vores hidtidige verdenssyn, alt imens usandsynlige alliancer og nye konfliktlinjer og løsninger opstår. Frem for adskilte sfærer og simple politiske løsninger står vi i dag over for komplicerede hybride problemfelter, der stiller spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet vores politiske institutioner og vores samfund på.

                                                                                        

Teknologirådets afholdelse af konsensuskonferencer, hvor borgere involveres i diskussionen og vurderingen af teknologiske udviklinger. Et inuitsamfunds sagsanlæg imod den amerikanske stat og verdens førende olieproducenter på baggrund af den trussel  klimaforandringerne udgør imod landsbysamfundets fortsatte eksistens. Forkastelsen af de fremskredne planer om afholdelse af elektroniske valg i Danmark. Her ser vi eksempler på teknosociale kontroverser, på ofte overraskende hybride problemstillinger og nye, eksperimenterende måder at håndtere kontroverser på.

 

Dette kursus tager fat i en teoretisk retning, nemlig Science & Technology Studies (STS), en relationel teori, der siden afsættet i slut-70’erne med Bruno Latour og Steve Woolgars videnskabssociologiske studier har tematiseret og analyseret netop sådanne teknologiske-sociale-politiske problemstillinger som her skitseret.

 

Seminaret lægger vægt på, hvordan perspektiver fra Science & Technology Studies kan forstås, udfoldes og anvendes. Hvordan vi kan gøre dem til stærke analyseredskaber, der formår at indfange den kompleksitet, som glider i baggrunden i de fleste sociologiske og politologiske teorier. Som en del af undervisningen arbejder de studerende løbende med empiriske cases og får redskaber til at udvikle deres analysestrategier fra idé over praktisk udførsel til analytisk udfoldelse. Vi vil diskutere både teori og metode, således at de studerende rustes til både at forstå og anvende perspektiver fra STS-litteraturen.

 Seminaret består af følgende tre blokke:

  1. Introduktion til det sociologiske research design og til STS-feltet
  2. Forskellige analysestrategier inden for STS
  3. Konkrete empiriske cases

Seminaret forventes struktureret omkring følgende foreløbige overskrifter:
  1. Relationel teori og ’interpretivistisk’ forskningslogik
  2. Introduktion til STS og metodologien bag: John Laws ”After Method”
  3. Den sociale konstruktion af videnskabelige fakta (casearbejdet påbegyndes)
  4. Aktør-netværksteori (ANT) – når objekter bliver samfundsaktører: Bruno Latour
  5. Post-ANT og ontologisk politik – multiplicitet og radikal konstruktivisme
  6. De kritiske feministiske videnskabsstudier: Haraway og Leigh Star
  7. Ekspertviden og ekspertise: Public Understanding of Science
  8. Publics og issues som grundlaget for politik og politisk engagement: Noortje Marres
  9. Politisk økologi: Latours Politics of Nature (kan udelades)
Målbeskrivelser

Efter seminaret vil deltagerne have opnået:

  • Indsigt i Science & Technology Studies som et relationelt teoretisk perspektiv samt forståelse for, hvordan STS-feltet adskiller sig fra andre former for samfundsteori
  • Forståelse for hvordan samfundsvidenskabelig teori opbygges, udvikles og kritiseres
  • Særligt kendskab til centrale teoretikere inden for STS såsom Bruno Latour, John Law og Noortje Marres
  • Evne til selvstændigt at præsentere, oversætte og anvende STS-perspektiver på en konkret empirisk problemstilling med samfundsmæssig-politisk relevans

Seminaret vil give et godt teoretisk og metodisk grundlag for senere opgave- og specialeskrivning og vil styrke de studerendes analytiske blik for, hvordan den sociale og politiske virkelighed formes igennem teknosociale processer. Desuden optrænes både mundtlige og skriftlige formidlingsevner.

Law, John (2004): ’After Method. Mess in Social Science Research’. Routledge, kap. ?

Edwards, Paul N. (2010): ’A Vast Machine. Computer Models, Climate Data, and the Politics of Global Warming’. The MIT Press, kap. 15 (?)

Latour, Bruno (2005): ’Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network-Theory’. Oxford University Press, kap. ?

De Vries, Gerard (2007): ‘What is Political in Sub-politics? How Aristotle Might Help STS’, Social Studies of Science 2007, 37: 781.

Mol, Annemarie (1999): ’Ontological Politics. A Word and Some Questions’ i  John Law & John Hassard (red.) Actor Network Theory and After. Blackwell Publishing/The Sociological Review: s. 74-89.

Star, Susan Leigh (1991): ‘Power, Technologies and the Phenomenology of Standards: On Being Allergic to Onions’ i John Law (red.) A Sociology of Monsters? Power, Technology and the Modern World. Sociological Review Monograph (pp. 27-57), no. 38, 1991. Oxford: Basil Blackwell.

Haraway, Dona (1988): ‘Situated Knowledges: the Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspectives’. Feminist Studies, vol. 14, no. 3, pp. 575-599.

Wynne, Brian (1992): ’Misunderstood Misunderstanding: Social Identities and Public Uptake of Science’. Public Understanding of Science 1, pp. 281-304.

Callon, Lascoumes & Barthe (2001): ’Acting in an Uncertain World. An Essay on Technical Democracy’. The MIT Press, prolog + kap. 1.

Bruun Jensen, Casper (2005): ’Citizen Projects and Consensus-Building at the Danish Board of Technology: On Experiments in Democracy’. Acta Sociologica 48(3): 221-35.

Blok, Anders (2010). ’Topologies of Climate Change: actor-network theory, relational-scalar analytics, and carbon-market overflows’. Environment and Planning D: Society and Space, vol. 28, pp. 896-912.

Marres, Noortje (2005): ‘Issues Spark a Public Into Being’, i Latour, Bruno & Peter Weibel (red.): Making Things Public. MIT Press, Cambridge MA, 2005.

Marres, Noortje (2011): ‘The Costs of Public Involvement: Everyday Devices of Carbon Accounting and the Materialization of Participation’. Economy and Society, 40:4: 510-533.

Latour, Bruno (2004): ’Politics of Nature: How to Bring the Sciences into Democracy’. Cambridge Mass.: Harvard University Press, kap. ?

En samfundsvidenskabelig bachelor. Erfaring med at koble empiriske problemstillinger med teoretiske forståelser f.eks. fra BA-opgave og interesse for sammenhængen mellem teori og vidensproduktion. Et vist kendskab til sociologiske teorier samt erfaring med at arbejde med kvalitative forskningsdesign er en fordel.
Klassediskussioner, studiekredsformat og case-arbejde vil fylde mere end forelæsninger. Det forventes, at de studerende er velforberedte og deltager aktivt. De studerende vil løbende, gerne i grupper, præsentere deres analysestrategier og arbejde med casestudier (disse kan være selvvalgte baseret på de studerendes egne interesser, men der vil også blive præsenteret cases i undervisningen). Fordelen ved denne form er, – foruden den aktive indlæringsproces – at de studerende får mulighed for at afprøve og arbejde med eventuelle ideer til speciale eller andre større opgaver. Seminardeltagerne forventes at skrive en opgave, hvor STS-perspektiver anvendes på en selvvalgt empirisk problemstilling.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse.
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”