ASTK12538U Seminar: Demokratibegrebets historie i den offentlige diskur

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Seminar: The History of the Concept of Democracy in the Public Discourse

Kursusindhold

Der er næppe noget andet ord end “demokrati” i den politiske sprogbrug “whose practical definition is subject to a greater number of variations” (Rosanvallon 1995). Demokrati er altså et endda meget omstridt begreb mht. dets betydning og dets anvendelse. W.B. Gallie (1956) betegnede det i sin analyse som et ‘essentially contested concept’, men ud fra et begrebshistorisk perspektiv er der imidlertid ikke særlige begreber, der altid er faktisk omstridte, fordi alle politisk centrale begreber potentielt er omstridte, men det vil afhænge af konteksten om de faktisk er det i nogle perioder. Disse begreber er mao. ‘contingently contested concepts’ (Ball 2002). Seminaret vil kortlægge demokratibegrebets historie og analysere hvornår, hvordan og hvorfor det ændrer betydning, værdi og anvendelse i forskellige kontekster.

Efter en introduktion til den begrebshistoriske tilgang til studiet af politisk teori og idéhistorie, vil seminaret diskutere demokratibegrebets fremkomst og udvikling - dets “life and death” (Keane 2009) - i forsøgene på at realisere idealet om “setting the people free” (Dunn 2005). Opstod demokratiet i det klassiske Athen, eller fandtes der demokrati tidligere og opstod der evt. senere demokratiske værdier, institutioner og praksisser uden forbindelse til det klassiske Athen? Var det “urgermanske demokrati” (Tacitus) et ‘demokrati’, som det er blevet hævdet i eftertiden (Montesquieu 1748), var der tale om demokratisk praksis i vikingetidens nordiske og nordatlantiske områder (Hervik 2012) eller er det en sejlivet myte, der dukker op i 1840erne, i mellemkrigstiden og i debatten om demokratiet i årene efter 1945 og lever videre den dag i dag (Jakobsen 2010).

Seminaret vil fokusere på den danske udvikling: Hvornår, hvordan og hvorfor dukker demokratibegrebet op i den danske diskurs, hvilke aktører bruger begrebet aktivt i offentlige politiske sammenhænge, hvad var demokratibegrebets status omkring diskussionen af den første “frie konstitution” i årene omkring 1848/1849 og den efterfølgende debat om demokrati versus monarki, valgrettens omfang og udformning samt kampen om parlamentarismens faktiske og formelle funktion i det danske politiske system. Hvad ligger der i begrebet “nordisk demokrati”, som florerede i debatten i 1930erne og i debatten efter 1945 (Kurunmäki og Strang (red.) 2010)? Hvilke opfattelser af “flertalsdemokrati” versus diskursivt demokrati eller deliberation (“samtale”) kommer til udtryk i debatten? Hvilke dimensioner udvikles i den faktiske anvendelsen af demokratibegrebet i den offentlige diskurs i de seneste årtier, herunder af centrale ord og begreber, der optræder sammen med demokratibegrebet, såsom ‘borger’, menneskerettigheder, “økonomisk”, “socialt”, “kulturelt” og “politisk” demokrati, ‘repræsentation’ og “direkte” demokrati samt ‘demokratisering’ i forbindelse med den offentlige forvaltning samt EU (Jakobsen og Mouritsen)?

Målbeskrivelser
Seminarets målsætning er gennem tilfredsstillede deltagelse at sætte deltagerne i stand til at kunne beskrive forskellige demokratibegreber, forstå deres analytiske og diskursive anvendelse, analysere forskellige aspekter af demokratibegrebet i forhold til de aktørtyper, der anvender dem, og de kontekster, de anvendes i, samt kritisk vurdere årsager og konsekvenser af dets karakter af et ‘contested concept’ og hvilke analysestrategier, der mest fordelagtigt kan anvendes på baggrund heraf, samt at kunne dokumentere disse evner både mundtligt og skriftligt.
 

Kompetencebeskrivelse
Gennem aktiv deltagelse i seminaret opnår deltagerne gode forudsætninger for at arbejde med lignende problemstillinger eller lignende metode i forbindelse med specialeskrivning og evt. forberedelse af ph.d.-projekter.

Foreløbig litteraturliste:

Pierre Rosanvallon (1995), “The history of the word ‘democracy’ in France”, Journal of Democracy, Vol. 6, No. 4, pp. 140-154

W.B. Gallie (1956), “Essentially Contested Concepts”, Proceedings of the Aristotelian Society, Vol. 56, pp. 167-198

Terrence Ball (2002), “Confessions of a conceptual historian”, Finnish Yearbook of Political Thought, Vol. 6, pp. 11ff

Terrence Ball, James Farr & Russell L. Hanson (1989), Political innovation and conceptual change (Series: Ideas in Context, No. 11), Cambridge University Press

Otto Brunner, Werner Conze, Reinhart Koselleck (2004), Geschichtliche Grundbegriffe. Historisches Lexikon zur politisch-sozialen Sprache in Deutschland (Studienausgabe), Stuttgart: Klett-Cotta

Oliver Hidalgo (2008), “Conceptual History and Politics: Is the concept of democracy essentially contested?”, Contributions to the History of Concepts, Vol. 4, No. 2, pp. 176-201

John Keane (2009), Life and death of democracy, New York: Simon and Schuster

John Dunn (2005), Setting the People Free: The Story of Democracy, London: Atlantic Books

Frode Hervik (2012), “The Nordic Countries”, Benjamin Isakhan and Stephen Stockwell (eds), The Edinburgh Companion to the History of Democracy, Edinburgh University Press

Jussi Kurunmäki & Johan Strang (eds) (2010), Rhetorics of Nordic democracy, Helsinki: Finnish Literature Society

Kari Palonen, Tuija Pulkkinen & José María Rosales (eds), (2008), The Ashgate Research Companion to the Politics of Democratization in Europe: Concepts and Histories, Farnham: Ashgate

Christopher Hobson & Milja Kurki (eds) (2011), The Conceptual Politics of Democracy Promotion, London: Routledge

Uffe Jakobsen (2005), “The concept of citizenship in Danish public discourse, Contributions to the History of Concepts, Vol. 1, No. 2, pp. 201-222

Uffe Jakobsen (2010), “Inventions and Developments of Democracy: the Approach of Conceptual History”, European Political Science, vol. 9, no. 4, pp. 316-227

Uffe Jakobsen og Per Mouritsen (forthcoming), “Begrebet borger fra statsborgerskab til medborgerskab - og videre”
Undervisningen vil være en kombination af underviseroplæg, mundtlige og skriftlige studenteroplæg samt diskussioner med udgangspunkt i den fælles læste litteratur. Der vil eventuelt blive tale om inddragelse af gæsteforelæsere. For at kunne bestå seminaret kræves tilfredsstillende tilstedeværelse og aktiv deltagelse i undervisningen. Det kræves desuden at den afsluttende seminaropgave godkendes. Studenteroplæg i løbet af seminaret vil med fordel kunne kombineres med et mindre skriftligt arbejde fx et hand out til de øvrige deltagere eller en synopsis til en seminaropgave. Seminaret afsluttes med en seminaropgave, der bedømmes godkendt/ikke godkendt.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Seminaropgave
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”