ASTK12120U Medier og politik - Karakteristika og konsekvenser af mediernes nyhedsdækning

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Media and Politics - Characteristics and Consequences of the News Media Coverage

Kursusindhold
Dette udbud fokuserer på mediernes rolle i moderne politik. Udgangspunktet for faget er, at moderne politisk kommunikation i høj grad foregår igennem uafhængige nyhedsmedier, og at vi for at forstå moderne politisk kommunikation derfor også må kunne forstå og analysere den politiske journalistik. Udbuddet vil således både beskæftige sig med spørgsmål om hvilke faktorer der påvirker medierne og mediedækningen, hvad der karakteriserer mediedækningen, og hvilke effekter mediernes nyhedsdækning har.

I første del af udbuddet fokuseres primært på nyhedsmedierne som en institution.
Vi beskæftiger og blandt andet med:

  • Mediernes demokrati rolle
     
  • Massemediernes historie og fremtid?
     
  • Mediesystemer og mediekultur
     
  • Forholdet og magtforholdet mellem medier og politikere

Anden del af udbuddet fokuserer på mediedækningens karakteristika og effekter af disse karakteristika. Denne del af udbuddet vil blandt andet fokusere på:

  • Hvorledes studiet af medieindflydelse har udviklet sig
     
  • Agenda-setting - i hvor høj grad sætter medierne dagsordenen?
     
  • Medier og viden - hvilken betydning har medierne for befolkningens viden om politik?
     
  • Framing-litteraturen
     
  • Mediernes framing af politik
     
  • Analyse af mediedækning og medieframes - hvordan kan vi bruge tekstanalyse til at analysere medier - og medieeffekter
     
  • Effekter af framing - hvordan virker frames på modtagerne?
     
  • Framingeffekter og eksperimenter som metode
     
  • Valgkampsdækning - hvad kendetegner mediernes valgkamps-dækning?

Der vil igennem hele udbuddet, og særligt i anden del, være et stærk fokus på metodiske problemstillinger. Vi vil i særlig grad fokusere på kvantitativ indholdsanalyse og kontrollerede eksperimenter, da disse metoder er hyppigt anvendt i litteraturen.  En væsentligt del af undervisningen vil derfor også blive brugt på at diskutere hvorledes disse metoder kan anvendes i studiet af mediedækning og medieeffekter.
Målbeskrivelser
Ved fuldførelse af udbuddet vil de studerende have opnået teoretiske og metodiske kompetencer, så de kan:

  • Redegøre for og diskutere nyhedsmediernes politiske rolle, herunder beskrive den historiske udvikling, redegøre for forskellige mediesystemer og kunne diskutere teorier om magtforholdet mellem medier og det politiske system
     
  • Redegøre for og diskutere centrale teorier om medieeffekter, herunder teorier om agenda-setting, framing og videnseffekter
     
  • Anvende disse teorier aktivt på empiriske problemstillinger, hvilket blandt andet indebærer, at de studerende kan;
     
    o    Gennemføre kvantitative tekstanalyser, herunder foretage systematisk indsamling af empiri, analysere empirien og forholde sig kritisk til kvaliteten (validitet og reliabilitet) af den gennemførte analyse
     
    o    Gennemføre kontrollerede eksperimenter, herunder kunne vurdere og redegøre for eksperimenters validitet samt behandle data med rette statistiske metoder
 
Kompentencebeskrivelse
De studerende vil ved fuldførelse af udbuddet have tilegnet sig viden om og forståelse af mediernes som en selvstændig politisk aktør. Udbuddet er derfor relevant for studerende, som ønsker at arbejde strategisk med medier og kommunikation i private eller offentlige organisationer.

Derudover vil de studerende få væsentlig indblik i litteraturen om medieeffekter, herunder holdningsdannelse, og faget er derfor relevant for studerende, der vil arbejde med vælgeradfærd, politisk psykologi etc.

Endelig kan metodiske kompetencer i kvantitativ tekstanalyse og kontrollerede eksperimenter kunne anvendes i den fortsatte uddannelse og samtidig er det metoder, der i stigende grad anvendes uden for det akademiske felt, eksempelvis i medier og analyseinstitutter.

ALLERN & BLACH-ØRSTEN 2011. The News Media as a Political Institution. Journalism Studies, 12

ALTHAUS & TEWKSBURY 2002. Agenda setting and the "new" news. Communication Research, 29

BARABAS & JERIT 2009. Estimating the Causal Effects of Media Coverage on Policy-Specific Knowledge. AJPS, 53

BENNETT ET AL 2006. None dare call it torture. J. of Com., 56

BORAH 2011. Conceptual Issues in Framing Theory. J. of Com., 61

CHONG & DRUCKMAN 2007. Framing public opinion in competitive democracies. APSR, 101

CHONG & DRUCKMAN 2007. Framing theory. Annual Review of Political Science, 10

CHONG & DRUCKMAN 2011. Identifying Frames in  Political News. In: BUCY & HOLBERT (eds.) The Sourcebook for Pol. Com. Research. Routledge. (p 238-267)

COOK 1998. Governing with the news, Chicago, University of Chicago Press. (p 17-60)

COULDRY 2009. Does "the Media" Have a Future? European J. of Com., 24

CURRAN ET AL 2009. Media System, Public Knowledge and Democracy. European J. of Com., 24

DE VREESE 2005. The spiral of cynicism reconsidered. European J. of Com., 20

DE VREESE 2005. News framing. Information Design Journal & Document Design, 13

DE VREESE ET AL 2001. Framing politics at the launch of the euro. Pol. Com., 18

DRUCKMAN 2001. On the limits of framing effects. J. of Politics, 63

DRUCKMAN 2004. Political preference formation. APSR, 98

DRUCKMAN. 2005. Media matter. Pol. Com., 22

ELENBAAS & DE VREESE. 2008. The effects of strategic news on political cynicism and vote choice among young voters. J. of Com., 58

ENTMAN. 1993. Framing - Toward Clarification of a Fractured Paradigm. J. of Com., 43

ENTMAN. 2003. Cascading activation. Pol. Com., 20, 415-432.

ESSER. 2008. Dimensions of political news cultures. Int. Journal of Press/Politics, 13.

GAMSON & MODIGLIANI. 1989. Media Discourse and Public Opinion on Nuclear Power. American Journal of Sociology, 95.

HALLIN & MANCINI. 2004. Comparing media systems: Three models of media and politics, Cambridge University Press. (p 66-86)

HANITZSCH ET AL 2011. Mapping journalism cultures across nations. Journalism Studies, 12.

HAYES & KRIPPENDORFF. 2007. Answering the call for a Standard Reliability Measure for Coding Data. Communication Methods and Measures, 1.

HOPMANN ET AL 2010. Effects of election news coverage. Pol. Com., 27.

HÄNGGLI. 2012. Key Factors in Frame Building. American Behavioral Scientist, 56.

IYENGAR ET AL 2004. Consumer demand for election news. J. of Politics, 66.

IYENGAR ET AL 1982. Experimental Demonstrations of the "Not-So-Minimal" Consequences of Television News Programs. APSR, 76.

KARLSEN. 2009. Online and Undecided. Scandinavian Political Studies, 33.

KATZ. 1957. The two-step flow of communication. Public Opinion Quarterly, 21.

KATZ ET AL 1973. Uses and gratifications research. Public opinion quarterly.

KRIPPENDORFF. 2008. Testing the Reliability of Content Analysis Data. The Content Analysis Reader.

LAWRENCE. 2010. Researching Political News Framing, In: D'ANGELO ET AL (eds.) Doing News Framing Analysis. New York: Routledge. (p 265-285)

MAZZOLENI & SCHULZ. 1999. " Mediatization" of Politics. Pol. Com., 16.

MCCOMBS & SHAW 1972. The Agenda-Setting Function of Mass Media. Public Opinion Quarterly, 36.

MCDERMOTT 2002. Experimental Methodology in Political Science. Political Analysis, 10.

NELSON ET AL 1997. Media framing of a civil liberties conflict and its effect on tolerance. APSR.

NELSON ET AL 1997. Toward a psychology of framing effects. Political Behavior, 19.

NEUENDORF 2002. The Content Analysis Guidebook, Thousand Oaks, Sage. (p 47-110)

NEUMAN. & GUGGENHEIM 2011. The Evolution of Media Effects Theory. Communication Theory, 21

NEWTON 2006. May the weak force be with you. European Journal of Political Research, 45

PEDERSEN 2013. Covering the Fight. (Unpublished, available from author)

PORPORA ET AL 2010. Abuse, Torture, Frames, and the Washington Post. J. of Com., 60

 

Ovenstående er et uddrag af litteraturlisten - hent hele listen via fagets hjemmeside i Absalon.
Kundskaber svarende til grunduddannelsen i statskundskab, i særlig grad metodefagene. Der tages udgangspunkt i litteratur, som i høj grad anvender kvantitative analysemetoder, og det er derfor nødvendigt med en god forståelse af sådanne metoder (signifikanstest, regresssionsanalyse etc.). Kendskab til politisk kommunikation, politisk psykologi, kvantitativ tekstanalyse og eksperimenter som metode er en fordel, men ikke en nødvendig forudsætning.
Udbuddet vil være baseret på forelæsninger og oplæg af underviseren, men der lægges i høj grad også op til - og forventes - aktiv deltagelse af de studerende igennem spørgsmål, diskussion og løsning af mindre opgaver i undervisningen. Der vil eventuelt også være enkelte gæsteforedrag fra eksterne oplægsholdere.
Underviseren havde et lignende udbud, ”Politisk Journalistik”, i efteråret 2011. Der er stort litteraturmæssigt og emnemæssigt overlap med dette udbud, og faget bør derfor ikke tages af studerende, der tidligere har taget dette fag

Kurset er på grund af stor interesse opdelt i to hold.
Hold 1: Mandag 12-14
Hold 2: Tirsdag 10-12
Der vil ikke være nogen forskel på indholdet eller tilrettelæggelsen af undervisningen på det to hold - og som studerende skal man selvfølgelig kun deltage i undervisningen på ét af de to tidspunkter.

De studerende bedes svare på, om de har et foretrukkent undervisningstidspunkt eller begge tidspunkter passer, via kursets Absalonside.

Underviser vil snarest melde ud, hvilke studerende der er på henholdsvis mandags- og tirsdagsholdet.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet
     
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet
     
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til indfri målbeskrivelsen for udbuddet