ASOK05331U Folkelig protest og demokrati i historisk og internationalt perspektiv

Kursets problematik og genstandsfelt

• Hvilken rolle spiller folkelige protester og opstande i skabelsen af demokratiske regimer?
• Er folkelige bevægelser forudsætning for et demokratis succesfulde udvikling?
• Kan protester omvendt føre til indskrænkning eller ligefrem omvæltning af et demokratisk styre?
• Hvorfor forekommer der i det hele taget protester også efter indførelsen af demokrati, og hvilken rolle spiller protester da i et demokratisk samfund?

Disse og lignende spørgsmål er den overordnede problematik i dette kursus om forholdet mellem folkelige protester og demokrati. Der er tale om et dynamisk forhold, hvor protest og demokrati gensidigt påvirker hinanden, men kursets hovedfokus er rettet mod at forklare demokratiets opståen og videre udvikling og dermed den proces, der kaldes demokratisering.

Forskningen i både protest og demokrati har altid været udpræget tværfaglig. I naturlig forlængelse heraf er kursets genstandsfelt en overlapning af temafelter som borgernes politiske deltagelse, sociale bevægelser og civilsamfundets NGO’ere på den ene side og institutionaliseret politik, stat og regimeformer på den anden.

Kursets indhold

Kurset vil gennemgå forskellige definitioner, begreber, analysemodeller og teorier om demokrati og demokratisering. Et analytisk og teoretisk apparat, som vi så vil anvende på konkrete cases som f.eks. den lange danske demokratisering (1835-1915), Østblokkens sammenbrud (1989-91) og det såkaldte arabiske forår (2011-ff.).

Vi vil bl.a. gennemgå, hvad man sædvanligvis regner for de tre teoretiske hovedretninger i studiet af demokrati:

• Moderniseringsteori: der meget kort sagt forklarer demokrati som resultatet af økonomisk udvikling med deraf følgende velstand, uddannelse og en ressourcestærk middelklasse, som bærer af krav om borgerrettigheder og indflydelsesmuligheder.
• Historisk-sociologiske tilgange: med vægt på den samlede klassestruktur, og hvordan deraf følgende klassekampe og alliancekonstellationer kan resultere i demokrati.
• Transitionsteori: om hvordan overgangen til demokrati kan ske ved at diverse politiske elitefraktioner, eventuelt i alliance med grupper i civilsamfundet, succesfuldt udnytter nogle mere eller mindre pludseligt opståede politiske muligheder.

Hvor de to første teoriretninger med deres betoning af strukturelle forudsætninger rummer en vis determinisme, så kan den sidste retning siges at være mere optimistisk mht., at demokrati kan opstå nærmest hvor og når som helst de rette aktører griber deres chance. I denne retning fokuseres ofte på situationen inden for statsapparatet, politiske elitekredse og vægtige civilsamfundsgrupper samt eventuelle begivenheder på det internationale niveau, der kan forskubbe magtkonstellationen i det givne land.

I de aktuelle demokratistudier, som kurset kommer ind på, finder man pointer fra alle tre teoriretninger, nogle gange i kombination, men naturligvis også langt mere nuancerede og avancerede modeller end skitseret ovenfor. 

Vi vil endvidere se på operationaliseringer af demokrati, herunder den som Freedom House benytter til sin rating af demokratiets tilstand i lande verden over.

Men vi vil især arbejde med procesorienterede definitioner og operationaliseringer, der egner sig til at registrere nuancer, variation og forskydninger, også indenfor hvad vi kan kalde et demokrati. På den måde kan vi bedre studere demokratisering som en stadig foranderlig udvikling og dermed også den dynamik mellem protest og demokrati, der er kursets gennemgående problematik. 

En sådan procesorienteret definition er f.eks. Charles Tilly’s, der definerer demokrati ud fra fire dimensioner:

• Bredde. Angår hvor stor en andel af den vokse befolkning, der nyder fulde politiske rettigheder og er inkluderet i det offentlige politiske liv.
• Lighed. Angår borgernes lige muligheder til forskel fra situationer, hvor bestemte grupper, formelt eller uformelt, har privilegeret adgang til politisk deltagelse og indflydelse.
• Beskyttelse. Angår borgernes beskyttelse mod vilkårlige overgreb og magtmisbrug fra statens side herunder beskyttelse mod, at aktører bruger statsapparatet til at forfølge modstandere og tilgodese venner.
• Gensidigt bindende konsultation. Angår i hvilken grad regeringsdannelsen og den førte politik afhænger af og løbende justeres efter befolkningens præferencer og regelmæssige tilkendegivelser, dvs. graden af konsekvensfuld dialog og symmetri i det gensidige forhold af rettigheder og forpligtelser mellem befolkning og stat.

Med denne definition betyder demokratisering enhver forøgelse af bredden og ligheden i befolkningens deltagelse og indflydelsesmuligheder og af graden af bindende konsultation mellem staten og dens borgere samt af borgernes beskyttelse mod overgreb og magtmisbrug. Dermed kan vi også studere af-demokratisering, og i det hele taget se nærmere på om det går frem eller tilbage – også i erklærede demokratier som f.eks. det danske.