Kurset tager afsæt i de væsentligste aktuelle bidrag fra hele den danske forskningsverden og går til temaet med et mangefacetteret perspektiv for at tage pulsen på forskningen og debatten om ulighed i dagens Danmark. De senere år er der for eksempel sat fornyet fokus på klasseuligheder i Danmark. Bøger som ”Det Danske Klassesamfund” og ”Det Skjulte Klassesamfund” er udgangspunktet for denne debat. Kurset inviterer derfor de væsentligste aktuelle bidragsydere i forskningen og debatten om sociale uligheder herhjemme til at gæsteforelæse. Vi går i dybden med debatten og sætter samtidig fokus på sociale uligheders mange former og udtryk, hvad enten det drejer sig om bestemte køns- og subjektiveringsformer, reproduktionsformer i uddannelsessystemet, segregeringsformer i ghettoer, ulighed på arbejdsmarkedet eller økonomisk ulighed i samfundet mere generelt. Vi arbejder her ud fra en interesse i hvordan begreber som klasse køn, etnicitet og alder interagerer.

Kurset er igangsat af en gruppe studerende og undervisere på Sociologisk Institut, der har som mål at sætte fokus på studier og forskning i sociale uligheder, at uddanne de studerende i at undersøge sociale uligheder og samtidig sikre et stærkt fagligt og socialt miljø på kandidatuddannelsen. Kurset er endvidere tilknyttet det nystartede Center for Stratifikationsforskning, på Sociologisk Institut. (Der arbejdes på at udbyde et kursus i foråret 2014, kaldet sociale uligheder B, der har en mere teoretisk tilgang, struktureret omkring centrale begreber og konceptualiseringer/metateoretiske greb, som socialisering, subjektivitet, og kollektiv handlen.)

Kursusbeskrivelse:

Kursets titel ’sociale uligheder’ dækker over at vi skal arbejde med hvordan individer befinder sig i forskellige sociale positioner, og at disse positioner er karakteriseret ved typisk at have ulige ressourcer – det være sig økonomiske, sociale, symbolske, kulturelle ressourcer eller andre former for ressourcer eller kompetencer. De er endvidere karakteriseret ved at have forskellige livsformer og livsudtryk – det være sig i forhold til kulturelle og politiske præferencer, normer, værdier, holdninger, mv.

Vi har således en interesse i at forstå og forklare livsytringer på baggrund af socialt ulige struktureringer. Heri ligger en teoretisk funderet forståelse af fx sociale klassifikationer, sociale differentierings- og stratificeringsprocesser, det vil sige ikke blot at analysere hvordan sociale uligheder kommer til udtryk, men forstå deres etablering og opkomst teoretisk. Intersektionalitetsbegrebet er her centralt; det skal signalere ambitionen om at forstå hvordan for eksempel køn, etnicitet og klasse konkret spiller sammen i forhold til det givne område.

Studier af sociale uligheder kan belyses både som studier af forskelsgørende sociale processer og som fx mobilitetsstudier. Det vil sige at man for eksempel kan have tilgange der fokuserer på effekter/outcomes og kausalitet og man kan have tilgange der fokuserer på generelle sociale forskelssættende processer i sociologisk forstand.

Studerende opfordres til at beskæftige sig både med kvantitative og kvalitative metoder, og dermed få blik for hvordan fx etnografiske observations- og feltstudier kan bidrage til at forklare statistiske forskelle, mens statistiske metoder kan bidrage til at forklare regulariteten i mikro-sociale ytringer. Det er i efteråret 2013 muligt at integrere eksamen med faget ’sociologiske feltanalyser’.

Kurset lægger pædagogisk op til seminar- og workshop-form, med en blanding af forelæsninger, diskussioner, gruppearbejde, fælles arbejder, i regi af sociologisk forskningskollektiv. Det kan indbefatte:

• Organisering af læsegrupper
• Projektorienterede forløb, hvor studerende løbende får udviklet og sparret deres projekt med resten af holdet
• Opgavegrupper opfordres til at tage forskellige ’takes’ på en gemmegående case, og der afholdes et præsentationsseminar i slutningen med opgave-oplæg og discussants.
• Løbende møder med fagkoordinatorer og studerende om pensum, justeringer, mv.
• Diverse sociale tiltag

Oversigt over de enkelte kursusgange

Kurset tager udgangspunkt i centrale empiriske fænomener i det moderne samfund. Det tilstræber en progression i behandling af genstandsfelter og institutioner der går fra quasi-objektive forhold til mere individ-orienterede problemstillinger.  En blok vil her bestå af tre kursusgange hvor der fx kan være en oplægsholder (state of the art) på 2 af gangene og en tredje gang hvor der arbejdes systematisk med at samle op perspektiverne der er centrale for forløbet.

 (gæsteoplægsholdere er ikke bekræftede endnu)

1. Introduktion til kurset – rationaler, formål og læringsmål. Vi fremlægger kursets ide og den røde tråd, herunder koblingen til det teoribaserede modul to. Vi diskuterer blandt andet hvordan vi kan arbejde med sociale kategoriseringer og om hvad vi mener med sociale uligheder – er det fx også sociale forskelle? Vi diskuterer centrale dimensioner som stat, marked, civilsamfund, og køn, klasse, etnicitet. Vi præsenterer og diskuterer ideer og rammer for den pædagogiske form på kurset, herunder tilknytning til forskningskollektivet, læsegrupper, opgavegrupper, aktiviteter, mv. Ved kursuskoordinatorer: Jeff Smidt og Jens-Peter Thomsen

2-4. blok A: Ulighed, økonomi og arbejdsmarked

Blok om grundlæggende økonomiske uligheder i samfundet. Marginalisering, arbejdsmarked, sundhed, mv. Her arbejder vi med strukturelle og strukturelt betingede uligheder på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på det sociale område. Dette tema har en relativt mere overbliksagtig karakter end de øvrige.

2. Rammesætning, v. fagkoordinator, tekstdiskussion ved læsegrupper

3. Klasser og uligheder – mulig oplægsholder Niels Ploug

4. Arbejdsmarkedet og marginalisering - mulig oplægsholder NN

5-7. blok B: Ulighedsdynamikker i familie og uddannelse

Her arbejder vi med de processer og mekanismer i (betingelserne for) familiernes socialiserings- og opdragelsesmønstre, der giver børn ulige vilkår i deres fremtidige færd. Uddannelsessystemet er her centralt som den primære formidler af sociale positioner i samfundet.

5. Opsamling på blok A og rammesætning for blok B, v. fagkoordinator

5A.  tekstdiskussion ved læsegrupper

6. Uddannelse – mulig oplægsholder Jens-Peter Thomsen/Mads Jæger/Kristian Karlsson

7. Familie og forældre – mulig oplægsholder Anne Sofie Bach/Michala Breengaard/Karen Margrethe Dahl

8-10. blok C: Kultur, identitet og ulighed

Her fokuserer vi på ulighedernes kulturelle former; herunder både på kultur og kulturer som udtryk for socialt ulige vilkår, men også på sociale konstruktioner og kategoriseringer af borgere. Fokus er her på subjektiveringer og identitetskonstruktioner ift stat og klasse, fx  konstruktioner af klienter og borgere, men også af moral og værdier og klassetilhørsforhold.

8. Opsamling på blok B og rammesætning for blok C, v. fagkoordinator

8A.  tekstdiskussion ved læsegrupper

9. Identitet og risiko - mulig oplægsholder: Tea Torbenfeldt Bengtsson, Margareta Järvinen

10. Kultur og ulighed – mulig oplægsholder Stine Faber/Hakan Kalkan/Annick Prieur

11-13. blok D: Ulighed og organisering

Her arbejder vi med sociale grupper og organisering; herunder med politiske holdninger og adfærd, bevægelser og mobilisering. Vi arbejder med eksempler på hvordan privilegerede grupper organiserer magt, og på hvordan politik og bevægelser kan ses i sammenhæng med sociale ulighedsstrukturer.

11. Opsamling på blok C og rammesætning for blok D, v. fagkoordinator

11B.  tekstdiskussion ved læsegrupper

12. Politik, værdier og ulighed – mulig oplægsholder Gitte Sommer Harrits/Peter Gundelach

13. Eliter, organisering og ulighed - mulig oplægsholder Anton Grau Larsen/Christoph Ellersgaard/ Magne Flemmen

14. Afslutning, v. Jens-Peter Thomsen