ASOK05217U Wittgenstein og sociologien – grundlagsteoretiske problemer i sociologien

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Wittgenstein and Sociology – a View into Fundamental Problems in Sociology

Uddannelse
KA Teorifag

NB Dette kursus er aflyst!
Kursusindhold

Kurset tager afsæt i en skitsering af den sene Wittgenstein, hvis overvejelser om praksis og sprog har haft en omfattende virkningshistorie inden for sociologien. F.eks. inden for etnometodologien (H. Garfinkel, H. Sacks og M. Lynch), diskursteori eller postmodernistisk teori (E. Laclau og C. Mouffe, J.F. Lyotard m.fl.), viden(skabs)sociologi (D. Bloor, M. Lynch), interpretiv-lingvistisk sociologi (P. Winch), men også enkeltteoretikere såsom A. Giddens, J. Habermas og andre er inspireret af Wittgenstein. Der ses også klar inspiration og paralleller til moderne konstruktivistisk sociologi såsom N. Luhmann og M. Foucault eller til P. Bourdieu's praksisteoretiske overvejelser. Wittgenstein er i den sociologiske litteratur blevet mødt af alt fra faglige bifald og anerkendelse (P. Winch, D. Bloor m.fl.) til direkte fjendtlighed, mest udpræget hos E. Gellner, men også A. MacIntyre og R. Bhaskar. Argumentet er, at Wittgenstein og post-wittgensteiniansk sociologi er kulturrelativistisk, filosofisk konservativt, ikke formår at tematisere magt og social dominans, efterlader sociologien som flad eller beskrivende common sense sociologi. Vi skal i kurset se på rimeligheden af disse kritikker, idet der vil blive inddraget nyere post-wittgensteiniansk filosofi (J. McDowell, R. Brandom m.fl.) og sociologi (N. Pleasant, T.R. Schatzky) til at belyse og problematisere brug og kritik af Wittgenstein inden for sociologi. Omdrejningspunkt er især P. Winch's The Idea of a Social Science.

Wittgenstein er frontfigur bag den omfattende vending mod sproget − the linguistic turn − der har opnået noget nær paradigmatisk status i social teori i dag, f.eks. i form af J. Habermas, N. Luhmann og M. Foucault. Der vil blive lagt op til at diskutere, hvad der nærmere ligger heri af indsigter, muligheder og begrænsninger. Wittgenstein er imidlertid også central skikkelse bag den vending mod praksis − the practical turn − der præger meget nutidig sociologi, f.eks. A. Giddens, P. Bourdieu og B. Latour. Vi vil se på, hvad der nærmere ligger i en praksisteoretisk forståelse af det sociale, herunder begreber såsom know-how, praktisk dømmekraft og sensibilitet til forskel fra mere teoretiske eller intellektualistiske teorier om det sociale. Kursets fikspunkt er de mere principielle antagelser og uenigheder, der knytter sig til nævnte to vendinger. Social-ontologiske tematikker vil stå centralt, f.eks. forholdet mellem sprog og samfund, kultur og natur, realisme og konstruktivisme. Det samme vil metodologiske spørgsmål, f.eks. forholdet mellem subjektivistisk og objektivistisk metodologi samt sociologi og forklaring.
Målbeskrivelser
Jeg kan tilbyde en spændende teoretisk ekskursion ud i sociologiens grundproblemer. Ved kursets afslutning vil du kunne jonglere med begreber såsom konstruktivisme og realisme, sprog og det sociale og med metodologiske spørgsmål såsom forholdet mellem subjektivistisk og objektivistisk metodologi. Der er mulighed for at afprøve idéer og argumenter af den mere teoritekniske art. Den teoretiske indgangsvinkel er Wittgenstein, post-wittgensteiniansk sociologi og kritik af samme inden for moderne sociologi.

Teoretikere vil foruden Wittgenstein være post-wittgensteiniansk sociologi, hovedsageligt P. Winch, men også andre bl.a. D. Bloor. Af kritikere vil indgå tekster af bl.a. A. MacIntyre, A. Giddens, J. Habermas, og R. Bhaskar. Der vil i mindre grad indgå tekster af moderne wittgensteinianere såsom N. Pleasants, M. Williams og R. Brandom.

Det anbefales at købe:

Peter Winch: The Idea of a Social Science. London: Routledge. 2003.
Generelt kendskab til sociologisk teori.
Undervisningen foregår som holdundervisning, hvor jeg indleder med et oplæg af ca. en times varighed. Resten af dobbeltlektionen bruges på at diskutere lektionens tema med udgangspunkt i oplægget. Evt. oplæg fra de stud.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 123,5
  • Forberedelse
  • 123,5
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275,0
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr.). Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Afløsningsopgaven må i forbindelse med fag tillagt 10 ECTS maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser
tillægges 7½ sider á 2400 tegn pr. ekstra studerende. Det maksimale omfang for afløsningsopgaver i forbindelse med fag tillagt et andet antal ECTS end 10 ECTS reguleres proportionalt hermed. Petitum for afløsningsopgaven sammensættes frit af den studerende inden for kursusbeskrivelsens rammer.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Aflevering: Dato/stilles:
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelse.