ASOK05212U Fransk pragmatisk sociologi: Boltanski, Thévenot, Latour

Fransk pragmatisme er samlebetegnelse for en række væsentlige og kreative nybrud i den sociologiske teori- og forskningspraksis, som er vokset frem siden 1980’erne i det franske ”post-bourdieuske” landskab. Strømningens vigtigste eksponenter er, på den ene side, Luc Boltanski og Laurent Thévenot, ophavsmændene til en ambitiøs moralsk og politisk sociologi (”sociologien om kritik”), hvor spørgsmål om retfærdiggørelse og konflikt står centralt. Den anden centrale eksponent er Bruno Latour og dennes aktør-netværks teori (ANT), som med tiden har udviklet sig fra sit videnskabs- og teknologiantropologiske ophav til nu at fremstå som et alment sociologisk program for udforskningen af den (a)moderne verdens plurale eksistensmåder (lov, kunst, religion, politik osv.). Begge disse teori-komplekser – sociologien om kritik og ANT – er nutidigt genstand for stor bevågenhed og kritisk refleksion, såvel i den internationale som i den danske sociologi.

Dette kursus vil give et grundigt indblik i den nye franske pragmatiske sociologi, med afsæt i diskussion af centrale begreber og temaer hos dens tre primære eksponenter, Boltanski, Thévenot og Latour. Fokus ligger på at undersøge de teoretiske, metodiske og empiriske potentialer, som den franske pragmatisme stiller til rådighed for at bedrive sociologi på anderledes og vedkommende måder. Det sker dels gennem mødet med en række teoretiske figurer, som står centralt i den nye franske pragmatisme: spørgsmål om handlingens kontingens, åbne og kritiske situationer, tingenes sociale roller, plurale eksistensregimer og sociologiens etiske indlejring vil her danne udgangspunkt for en teorihistorisk placering, diskussion og vurdering. Dels sker det gennem at følge de skiftende empiriske fænomener, som er blevet gjort til genstand for pragmatisk-sociologisk udforskning: fra videnskabens laboratorier til juraens retssale; fra økologiske kriser til byers bæredygtighed; og fra hverdagslivets kritiske situationer til spørgsmål om samfundskritikkens rolle i kapitalismens transformationer.