ASOA05050U Samfund og videnskab

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Public Engagement with Science

Uddannelse
BA + KA
Kursusindhold

Dette temakursus beskæftiger sig med en række tematiske og teoretiske vinkler på forholdet mellem videnskab og offentlighed. Fokus ligger på at introducere deltagerne til centrale diskussioner indenfor det forskningsfelt, der kaldes for 'public understanding of Science’ eller i dag stadig oftere for 'public engagement with science'.

Herunder: Hvad er det for grundlæggende forestillinger om "offentligheder", der kommer til udtryk i forskellige modeller af videnskabsformidling og interaktioner mellem lægfolk og eksperter? Hvilke værdier bygger disse modeller på, og hvilke mål har styret dem? Skal viden fx udbredes og uddanne befolkningen, eller skal læg-erfaringer inddrages i forskningen og styrke denne? Og hvad "ved vi" om hvordan "ikke-eksperter" modtager og engagerer med teknovidenskabelige budskaber, og hvordan kan dette undersøges og diskuteres? Kan man forstå fænomener som tillid, engagement og attituder til videnskab og teknologi (fx skepsis eller accept) uden også at undersøge hvordan de fx formes indenfor bestemte historiske, institutionelle og kulturelle rammer, uden at forstå at disse måder at tænke og handle på opstår fra forskellige situerede placeringer, erfaringer og "concerns" i vores tekno-videnskabelige kulturer (og dermed heller ikke er ens og statiske?)

Kurset vil falde i tre dele: Første del tegner et overblik over forskningsfeltets fremvækst og introducerer centrale begreber, diskussioner og indsigter. Her vil forskellige konstruktioner af hvad der menes med "offentligheder" være centrale, og vi vil diskutere forskelle på begreber om public perception of science, public understanding of science og public engagement with science (fx Bruce Lewenstein (1992): The meaning of `public understanding of science' in the United States after World War II; Steven Yearley (2005): Making sense of Science; Bauer et. Al 2006; Horst & Michael; Ulrike Felt (2001); Gibbons & Nowotny (2001) m.fl.

Efter at have etableret dette afsæt går vi i dybden med to temaer: Først forskningsformidling og science events (kursets 2. del) med særligt fokus på forskellige modeller for videnskabsformidling (science communication) og science events. Kursets anden del handler om borgerinddragelse og beslutningsprocesser (kursets 3. del). Her vil vi blandt andet arbejde med tekster af Bryan Wynne, Alan Irwin, Anders Blok, Louise Phillips, Margareta Bertilsson og Noortje Marres, Sheila Jasanoff, Maja Horst og Michel Callon.

Kurset ser ikke kun på teorier om Public Understanding of Science og Public Engagement with Science, men vil også se på nogle af de måder, hvorpå disse ideer bliver ført ud i praksis (forskningsformidling, konsensuskonferencer, teknologiråd og andre måder at inddrage lægsynspunkter og erfaringer i beslutningsprocesser; herunder hvordan borgere/individer aktivt engagerer sig med videnskab udenfor sådanne institutionelle arrangementer).

For at omsætte kursets teoretiske indsigter vil vi blandt andet foretage en studietur til oplevelsesparken Universe på Als.

NB! Beregn deltagerbetaling 500,- for transport til studieturen. Kontakt underviser hvis dette er et problem – da der så kan gives alternativt program (5.8.)

Målbeskrivelser

Formålet med undervisningen er at deltageren opøver dybtgående færdigheder i at anlægge sociologiske perspektiver på temaet videnskab og offentlighed.

Ved kursets slutning skal deltagerne:

- Kunne formulere en afgrænset og præcis problemstilling med udgangspunkt i fagets genstandsfelt/​problematik, og argumentere overbevisende i behandlingen af denne problemstilling.

- Demonstrere viden om forskellige positioner, centrale begreber og analytiske indsigter indenfor forskningsfeltet Public Understanding of Science/Public Engagement With Science, og kunne anvende disse til at udfolde teoretiske betragtninger og analysere konkrete interaktioner mellem videnskab, ekspertise og offentlighed;

- Inddrage relevant litteratur vedrørende teori, begreber og analyser af det pågældende genstands-felt/​problematik, og gøre den behandlede litteratur til genstand for selvstændig bearbejdning og kritisk stillingtagen.

Der vil blive produceret et kompendium til salg i bogladen på CSS.
Temakurset er bygget op omkring forelæsninger med studenteroplæg/​opgaver, klasserumsdiskussioner og øvelser/cases.
SAMF IT har oprettet en side for installering af programmer på egne computere: http:/​​​/​​​samf-it.ku.dk/​​​stud/​​​programmer
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 127,5
  • Eksamensforberedelse
  • 127,5
  • Forelæsninger
  • 20
  • I alt
  • 275,0
Point
10 ECTS
Prøveform
Løbende bedømmelse
Portfolio-eksamen
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern bedømmelse
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Afløsningsopgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr. gruppe). Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Afløsningsopgaven må i forbindelse med fag tillagt 10 ECTS maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider á 2400 tegn pr. ekstra studerende. Petitum for afløsningsopgaven sammensættes frit af den studerende inden for kursusbeskrivelsens rammer.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Datoen er 29. august 2014.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Gruppe/individuel: Individuel opgave, kan afleveres i gruppe
Omfang: Synopsen max 3 sider á 2400 tegn.
Synopsen er beregnet som diskussionsgrundlag og indgår ikke i bedømmelsen.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Datoen er 29. august 2014.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen