ASOA05034U Finanskrise - et kritisk studie

Finanskrisen er over os, men hvad er det for en krise, vi har at gøre med? Er finanskrisen overhovedet den rette betegnelse eller er der derimod tale om en økonomisk krise og ikke en finanskrise?

Finanskrisen er i øjeblikket det vel mest diskuterede samfundsanliggende overhovedet. Mange politiske og samfundsvidenskabelige diskussioner pågår om, hvordan vi kommer ud af denne krise. Løsningmodellerne er ofte divergerende, da de bygger på forskellige diagnoser af, hvad der skabte krisen. Var det et udtryk for grådige spekulanter og en manglende regulering af finanssektoren, er det et krisetegn for hele den senkapitalistiske samfundsorden eller er der tale om at en mislykket finanspolitik af de vestlige stater?

Faget præsenterer tre klassiske forståelser af den politiske økonomi: liberalisme, keynesianisme og marxisme. Disse tre skoler vil både blive præsenteret i form af klassiske tekster som fx. Von Mieses, Samuelson Hayek, Keynes og  Marx samt nyere værker/tekster, der med afsæt i disse t raditioner analyserer finanskrisen af i dag fx Ohanian, Krugman, Stiglitz, Harvey og Lapavitsas. 

Kursusgange:

1. Introduktion og den klassisk liberale økonomi og nyliberalisme.  

Vi vil starte med at berøre den klassisk liberale position som Adam Smith formulerede i "Wealth of the Nations" og se på reformuleringer af denne liberalisme fra den østrigske skole omkring Von Mises og Hayek, der fokuserer på en teoretisk økonomi ud fra en liberal ideologi.  

Pensum: Smith, Von Mieses og Hayek.

2. Neoklassisk økonomi - "Mainstream economics".

Fra og med 1950erne begynder en økonomi baseret på matematiske modeller at vinde stadigt mere indpas. Den neoklassiske økonomi har været det dominerende paradigme siden keynesianismens sammenbrud i 1970erne, og har frem til finanskrisen stået relativt uantastet. Uden at fordybe os i de             langstrakte formler, vil vi se på de neoklassiske argumenter, og deres slægtskab med den liberale østrigske skole.

Pensum: Samuelson.

3. Liberale svar på tiltale -individuel grådighed eller statens fallit.

Efter finanskrisens udbrud er den neoklassiske skole, som det dominerende paradigme kommet under hård beskydning. Vi skal her se på to mere eller mindre ekspliciterede neoklassiske analyser, af hvad der skabte finanskrisen,                   og hvordan neoklassisk teori kan afhjælpe problemet.

Pensum: Ohanian og Berg & Bech.

4. Keynes - En sejlivet herrer under hård beskydning.

John Maynard Keynes' legendariske værk 'The General Thoery of Employment, Interest and Money' fra 1936 kom til at få en enorm indflydelse på vestlige staters økonomiske politik i efterkrigstiden og frem til 1970erne. Hårdt kritiseret af både liberale og marxister har Keynes dog stadig en væsentlig position i den politisk økonomiske debat.

Pensum: Keynes.

5. Krise - Keynes comeback?

I lyset af finanskrisen har stadigt flere positioner indtaget et Neo-keynesiansk perspektiv, der kræver vækstinitiativer og mere regulering af den finansielle sektor. Keynes er igen blevet relevant og vi skal se på et par af de efterhånden             mange analyser, der eksplicit bygger videre på Keynes indsigter.

Pensum: Krugman og Stiglitz.

6. Karl Marx - Kapitalens radikale kritik af den politiske økonomi.

Marx spiller en stor rolle i samfundsvidenskaberne herunder sociologien, hvor hans teori om især klasser og ideologi har spillet en central rolle. Her er det dog den økonomiske Marx vi præsenterer fra hovedværket 'Kapitalen'. Marx' kriseanalyser har spillet en uhyre central rolle i den politisk-økonomiske historie, og er grunlag for en lang række af de efterfølgende kritiske positioner i nutidens diskussioner af politisk økonomi som faget vil behandle.

Pensum: Marx.

7. Klassiske marxistiske kriseanalyser - profitklemme og monopolkapitalisme.

To af de mest centrale perspektiver i efterkrigstidens genkomst af Marx i den politiske økonomi er teorien om profitklemmen, hvor klassekampen på arbejdsmarkedet sætter kapitalen under pres. En samtidig analyse fokuserer på monopolkapitalismen som roden til økonomiske kriser. Disse teorier er blevet skarpt kritiseret, men har de stadig noget at byde på her i lyset af krisen?

Pensum: Glyn & Sutcliffe og Baran & Sweezy.

8. David Harvey I Kapitalens grænser - både værket og systemet.       

En af de mest ambitiøse forsøg på at gennemtænke den Marx'ske kritik af kapitalismen er David Harveys bog "The Limits to Capital" fra 1982. Bogens titel rummer en dobbelthed. Den søger både at afdække grænserne i det kapitalistiske system såvel som grænserne i Marx' hovedværk. Harvey er i de senere år blevet den måske mest centrale marxistiske tænker, hvorfor et indblik i hans omfattende arbejde.

Pensum: Harvey (The Limits to Capital).

9. David Harvey II - Finanskrisen set gennem Harveys briller.

 Harvey udgav i forlængelse af krisen bogen "The Enigma of Capital". Her applicerer Harvey hans meget omfangsrige analyse af kapitalismen på den nuværende krise. Man vil her se hans teori fra "The Limits to Capital" appliceret på den nuværende historiske situation.

Pensum: Harvey (The Enigma of Capital).

10. Costas Lapavitsas -Financialisering - en ny form for kapitalisme?

Finanssektoren har ifølge stadigt flere kritiske røster transformeret det kapitalistiske system vi tidligere har kendt. Dette benævnes i litteraturen som en financialisering af det kapitalistiske system. Vi skal se nærmere på Costas

Lapavitsas, en af de mest fremtrædende på området, og hans analyser af fænomenet.

Pensum: Lapavitsas

11. Dumenil & Levy - Er finanskrisen også neoliberalismens krise?

Franskmændne Dumenil & Levy fokuserer i deres analyse af krisen "The   Crisis of Neoliberalism" på, at det ikke har været et fald i profitraten, der har                    skabt krisen, men derimod den sociale orden, neoliberalismen, der       muliggjorde en højrisikabel og spekulativ kapitalisme. Vi vil dykke ned i deres originale tilgang til krisen.

Pensum: Dumenil & Levy

12. Afslutning

Vi skal sammen evaluere faget, og vi skal se frem mod eksamen og diskutere, hvordan man hensigtsmæssigt skruer en opgave sammen om meget omfattende emner. Der vil blive fokuseret på, hvilke empiriske ressourcer man kan trække på.